Virksomhedssamarbejde
DGI Nordjylland går i samarbejde med nordjyske virksomheder
Gennem mange år har DGI Nordjylland formidlet sin viden om motion og fysisk aktivitet via landsdelens mange klubber. Som noget nyt etableres nu samarbejde med nordjyske virksomheder for at fremme sundheden for virksomhedens ansatte.
Yderligere info
Knud Pedersen
Konsulent for virksomhedssamarbejde.
knud.pedersen@dgi.dk
23 31 03 43
DGI – Danske Gymnastik og Idrætsforeninger – har gennem mere end 100 år sikret motion og sundhed for danskerne via de mange klubber landet over. DGI er den store organisation for breddeidrætten, og næsten 1,5 mio. medlemmer i klubberne nyder godt af de mange kompetencer, der er opbygget gennem årene.
En ny strategi i DGI gør det nu muligt, at også virksomheder kan gøre brug af kompetencerne ved at indgå samarbejde om fremme af sundheden for virksomhedens medarbejdere.
Tilbud målrettet virksomhederne
I regeringens sundhedsprogram ”Sund hele livet” har arbejdspladserne en høj prioritet i de kommende års massive indsats for en bedre sundhed for alle danskere. Der peges blandt andet på partnerskaber – et samarbejde mellem to parter med samme mål og værdier.
DGI Nordjylland tilbyder en bred vifte at muligheder, der kan afpasses efter den enkelte virksomheds ønsker og behov. Det kan f.eks. omfatte foredrag om kost og motion, aktiviteter som løb, mountainbike, svømning og kajakroning, teamudvikling, sundhedstjek, pausegymnastik, idrætsdag for medarbejderne og meget mere.
Der er stort behov for sundhedsaktiviteter i de nordjyske virksomheder. Nordjylland halter bagefter ifølge en landsdækkende undersøgelse fra HK/Privat. Ifølge Videncenter for arbejdsmiljø er det en kendsgerning, at mennesker, der motionerer jævnligt, vil opleve, at de bliver bedre til at slappe af og til at tackle stress i hverdagen.
Læs mere i Virksomhedsfolderen