| Flere
Vinterklædt administration i Nr. Hostrup

DGI Sønderjylland - kort fortalt

DGI Sønderjylland har til formål at styrke de frivillige foreninger som ramme om idræt med vægt på fællesskab, udfordring og sundhed for at fremme foreningslivets folkeoplysende kvaliteter. Med foreningen som udgangspunkt vil vi engagere flest mulige i idræt. DGI Sønderjylland er en af 16 landsdele, som tilsammen udgør DGI.

Foto: DGI Kommunikation
Vi dækker de 4 kommuner Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg

Vi dækker de 4 kommuner Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg. Vores primære opgaver er at servicere lokalforeningerne i vores område med stævner, turneringer, kurser osv. indenfor de forskellige idrætter.

Vi er i øjeblikket 12 ansatte (incl. idrætschefen), der hver er specialister inden for en eller flere idrætter. 

Idrætsudvalg i organisationen

I DGI Sønderjylland er der idrætsudvalg, der består af frivillige foreningsfolk, der arrangerer aktivitet inden for en lang række idrætsgrene. Det drejer sig om: agility, atletik, badminton, basketball, bordtennis, dans- og musik, fodbold, friluftsliv, gymnastik, håndbold, motion, petanque, svømning, tennis, volleyball og senioridræt.

Kontakt administrationen

Administrationen ligger i naturskønne omgivelser
Kontakt medarbejderne på administrationen HER

Andre udvalg

Endvidere er der forskellige fora der dækker tværgående områder: Forenings- og uddannelsesforum, Kommunikationsudvalg

Kerneaktiviteter

Landsdelsforeningens kerneaktiviteter er blandt andet uddannelse af idrætsledere og instruktører på mange forskellige niveauer, foreningsudvikling, idrætsskoler og -lejre, stævner, afholdelse af turneringer og meget mere.
Indflydelse
Antallet og arten af aktiviteter bestemmes i høj grad af medlemsforeningernes ønsker og engagement. Dvs. at foreninger, der har en idé til et nyt initiativ i form af et stævne, et kursus, et projekt eller lignende, kan bruge DGI Sønderjylland som organisatorisk ramme.

DGI Sønderjylland har en associeringsaftale med DDS Sønderjylland (De Danske Skytteforeninger Sønderjyland), og der er fælles kontor på Øbeningvej i Nr. Hostrup.
Besøg DDS Sønderjylland her: www.dds-soenderjylland.dk

Steffen Bruun Erichsen

Ejer: DGI Sønderjylland



Skat? byggeri? forsikring?