Om DGI Storstrømmen
DGI Storstrømmen er én landsdelsforening ud af 16 under DGI, Danske Gymnastik og Idrætsforeninger.
Aktivitetsudvalg i DGI Storstrømmen
Et aktivitetsudvalg består af frivillige foreningsfolk inden for en idræt. Udvalget vælges på idrætskonferencen, som hver aktivitet afholder en gang om året. Dog vælges formanden for udvalget på DGI Storstrømmens ordinære årsmøde i april måned.
DGI Storstrømmen har følgende aktivitetsudvalg: agility, badminton, bordtennis, børneidræt, dans og musik, fodbold, motion og friluftsliv, gymnastik, håndbold, krocket, petanque, senioridræt, svømning, tennis og volleyball.
Andre udvalg
Der dækker tværgående områder: Internationalt udvalg.
Hvem, hvad, hvor mange ?
Landsdelsforeningen dækker følgende kommuner Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe og Stevns. Ca. 341 foreninger er medlem af DGI Storstrømmen og det samlede medlemstal er på ca. 65.000 personer (tal pr. 31.12.2010)
Indflydelse
Selvom det i princippet er DGI Storstrømmens bestyrelse, der opretter og nedlægger aktivitetsudvalgene – afhænger antallet og arten af aktiviteter i høj grad af medlemsforeningernes engagement og ønsker.
Kerneaktiviteterne
Er bl.a. afholdelse af kurser for instruktører og enkeltpersoner, stævner og turneringer på mange forskellige niveauer til gavn for medlemsforeningerne.