| Flere

Jubilæumsfond og støttemuligheder i DGI Vestjylland

Kursustilskud

DGI Vestjylland støtter uddannelsen af ledere og trænere i foreningerne gennem DGI´s såkaldte fælles kursuspulje. Puljen betyder, at DGI Vestjylland kan afholde kurser til meget lave priser. Dels udbyder DGI Vestjylland en lang række kurser. Dels er der mulighed for, at vi kan skræddersy et kursus eller et bestyrelsesseminar til netop din forening. Kontakt DGI Vestjyllands kontor eller vores aktivitetsudvalg for at høre nærmere.

Tilskud fra DGI's landsforening

DGI på landsplan har ligeledes en række puljer, som kan søges af DGI Vestjyllands medlemmer.

Læs mere her.

Vejledninger

En mulighed for at give træneren fornyelse og inspiration i den daglige træning. En landsdelsinstruktør eller vejleder fra DGI Vestjylland overværer træningen, og giver efterfølgende kommentarer til form og indhold til træneren. Tilbuddet om vejledning kan også bruges som opfølgning til kursister, der har deltaget i et af DGI's-kurser. Vejledninger aftales med DGI's-aktivitetsudvalg.

Støtte til børns idrætskontingent

Det skal ikke være prisen på sportsudstyr og kontingent, der afholder børn og unge under 18 år fra at deltage i idrætsforeningens træning og arrangementer. Derfor er der kommet en ny pulje. Kontakt DGI for at få mere at vide.

Tilskud til højskoleophold

Unge som skal på højskole skal få et tilskud fra deres egnsforening på kr. 1.000,-. Beløbet er et engangsbeløb. Ansøgningsskema findes på nedenstående link.

Ringkøbing-skjernegnens højskolelegat

Tildelinger fra Højskolelegatet kan søges af unge mennesker til højskoleophold, og af foreninger til køb af materiale og eller nye initiativer/aktiviteter.
Forudsætning for tildeling af legatportioner:

  • Foreningen skal være beliggende i det område, der dækkedes af DGI Ringkøbingegnen ved nedlæggelsen og være medlem af DGI Vestjylland.
  • Personer skal være aktiv medlem af en af ovennævnte foreninger og selv betale hovedparten af opholdet.

Ansøgninger skal være legatudvalget i hænde senest 1. maj.
Ansøgningsskemaer kan rekvireres hos legatudvalget:

Inger Hanghøj, Grønsiskenvej 23B, 6950 Ringkøbing – Tlf. 9732 1781
Pia Kirk Jensen, Kildebakken 45, 6940 Lem – Tlf. 9734 1601
Vagn Østergaard, Skærmbjerg 44, 6971 Spjald – Tlf. 9734 8189

DGI Vestjylland Holstebroegnens Jubilæumsfond

DGI Vestjylland Holstebroegnens Jubilæumsfond af 1981.

Fondens formål er at støtte nye aktiviteter / initiativer i foreninger / klubber, som er medlem af Holstebroegnen. Der lægges særlig vægt på ansøgninger med fokus på børn og unge.

Ansøgning om tilskud fra fonden stiles til egnsforeninges bestyrelse, og skal sendes til formanden for egnsforeningen. Med ansøgningen skal følge et budget samt en orientering om formålet. Tilskuddets størrelse afgøres af egnsforeningens bestyrelse.

Tilskudsbasen

www.tilskudsbasen.dk  er en ny database med fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og andre lande.

Tilskudsbasen.dk opdateres og suppleres løbende med flere / nye fonde og tilskudsordninger

Alle brugere har gratis adgang til en alfabetisk oversigt over databasens indhold, hvor I ved klik på den enkelte fond / tilskudsordning ordning kan se formål, ansøgningsfrist(er) samt kilden.