Tyveri ved tur til udlandet

Dækker forsikringen ved tyveri fra spillernes hotelværelser

Foreningsrådgivning

Få svar på dine spørgsmål om bestyrelsesarbejde, foreningsjura, fritidspolitik og forsikring og få inspiration til lederrekruttering og forældresamarbejde.

Se flere spørgsmål og svar

Bent Hansen, Team Vest/Skærbæk Ungdomsboldklub,

Vi har været på en fremragende tur til Spanien (uge 42), deltaget med 2 stk. 11 mands hold i Costa Brava Cup, boet på hotel (Planamar i Malgrat de Mar). Og vi har desværre været udsat for tyveri på 3 af værelserne:
I det ene værelser er der stjålet en pung (indeholdende kontant 10 euro, Visaeletron (spærret) samt knallertkørekort) og en halskæde
I det andet værelse er der stjålet 50 euro kontant samt 1 bluse
I det tredje værelser er der stjålet 1 stk. I pod.
Mit spørgsmål er derfor om det er noget vi er dækket for gennem idrættens forsikring.
Ser frem til at høre fra dig.

Willy Rasmussen, konsulent i DIF, svarer:

Når der er tale om tyveri af spillernes personlige ejendele mv., er dækningen på den fælles, kollektive idrætsrejseforsikring, som DGI og DIF har tegnet, subsidiær i forhold til en eventuel privattegnet forsikring, hvor det vil være muligt at få erstatning for det skete. Det vil i praksis sige, at spillerne først og fremmest skal søge at få det skete dækket via forældrenes egen indbo-/familieforsikring – eller via en privattegnet rejseforsikring. Såfremt der er spillere, der ikke via familiens egen forsikring kan få dækket det skete, skal de så i stedet for anmelde skaden til den kollektive idrætsrejseforsikring. Hvordan dette kan ske, fremgår af det indsatte link fra hjemmesiden www.idraettensforsikringer.dk, hvor du i øvrigt også kan læse mere om både idrætsrejseforsikringen og de andre fælles, kollektive forsikringer, som DGI og DIF har tegnet.

http://www.willis.dk/enet/idraettensforsikringer/Hvis._skaden.er.sket_Idraetsrejse.pdf

Af Willy Rasmussen

Ejer: Løb Med Dgi - Projetkgruppe




Let arbejdet i foreningen - gå online