| Flere

DGI Agility´s regelsamling

Agility regler

Agility er en spændende og fartfyldt hundesport, hvor hundene skal tage en række forhindringer korrekt og i den rette rækkefølge.
Den hund som kommer igennem banen med færrest fejl vinder. Er der flere hunde med samme antal fejl, placeres hundene efter bedste tid.
Agility i DGi skal være sjovt og alle skal kunne deltage. Derfor er der i reglerne en række forslag til "uofficielle klasser".
DGI Agility lægger vægt på sikkerheden og derfor afviger reglerne på enkelte områder fra de internationale agility regler.

Ved DGI agilitys idrætskonference i 2011 var der forslag til ændringer i reglerne.
 De opdaterede regler for 2011 kan ses til højre.

Rally O lydighed

Rally Lydighed er som enhver anden hundeaktivitet, en sport hvor alle deltagerne bør efterleve reglerne for den gode sportsmand både i og udenfor banen. Konkurrencer i Rally Lydighed viser nytten af hunden som menneskets ledsager og ikke kun hundens evne til at følge en angivet rutine på banen.

Som hovedregel kræves der ikke den samme præcision i øvelserne som ved almindelige lydighedsprøver, der lægges til gengæld ekstra vægt på det positive samarbejde mellem hund og fører. Dommeren skal kunne se at hunden også synes at det er sjovt.

Foto: DcH Grenaa
Træning en dejlig forårsdag

Fører-Hund-samarbejde

Fører-Hund-samarbejde er nogle veldefinerede øvelser, som på een gang tjener flere formål:

- de er sjove at træne
- øvelserne understøtter træningen til agility
- de øger samarbejdet mellem hund og fører
- øvelserne kan bedømmes
- der kan konkurreres i det. DGI har kurser for instruktører, med henblik på rigtig indlæring af de forskellige øvelser.

Konkurrencereglerne og  dommervejledningerne indenfor Fører-Hund-Samarbejde er versionen fra august 2003 efter tilpasning fra høringen i maj måned.


Nicholas Lundgren

Ejer: Agility - landsudvalget