I DGI spiller vi ikke basketball for sjov - men fordi det er sjovt
I DGI basketball ønsker vi at skabe de bedste rammer for spillerne til træning, stævner, i foreningen og...i det hele taget.
DGI basketball
DGI Basketball er organiseret med et landsudvalg, flere lokale udvalg og
to medarbejdere placeret i Århus og København.
Flere og flere - både børn og voksne - vælger at spille basketball, fordi basketball er et spil med mange muligheder.
Derfor er det en væsentlig opgave for DGI basketball at skabe gode rammer for basketball i foreningerne.
Det gør vi blandt andet ved at:
• Tilbyde stævner og stævneturneringer for alle typer af hold
• Skabe rammer for fællesskab mellem mennesker, der stiller krav om mere end præstation og konkurrence
• Tilbyde kurser med kvalitet for trænere og spil-ledere på alle niveauer
• Udarbejde gode og billige materialer, der kan inspirere trænere og ledere
• Inspirere til at etablere aktive og spændende basketballudvalg i alle DGI´s 16 landsdelsforeninger
Hvad betyder DGI basketball for mig?
For dig som træner arrangerer DGI basketball mange aktiviteter. Du kan blandt andet:
- Tilmelde dit hold stævner og turneringer
- Uddanne dig og tage kurser
- Få gennemarbejdede undervisningsmaterialer
- Bruge gæsteinstruktører, der kan give dig gode idéer til træningen i praksis
- Få indflydelse gennem foreningsarbejde
I DGI spiller vi ikke basketball for sjov - men fordi det er sjovt.