"Folkies" i alle aldre mødes på café

Over 200 mennesker i alle aldre samles en lørdag aften til polka-café.

»Det kan man ikke klage over«, lyder det ttilfreds fra Knud Erik Ehlmann, der henter ekstra stole til de mange fremmødte. Han er formand for  Mossøegnens Dans og Musik, der for 3. gang arrangerer polka-café for både garvede dansere og nysgerrige nybegyndere.

Og selvom de fleste har rundet 50 år, har også nogle unge fundet vej til caféen.

Ungt trækplaster

Polkacaféens trækplaster er 14 studerende fra musikkonservatoriet i Odense, der først giver koncert og derefter spiller op til dans. 

Blandt publikum er Nikolaj Sørensen på 19 år, der har valgt at komme for at lytte til musikken sammen med en kammerat.

»Jeg kan godt lide den genre, jeg spiller selv på klarinet, og noget af det, jeg spiller, er folkemusik,« fortæller han. Og han er ikke den eneste fra hans generation, der synes, at der er gang i folkemusikken. Interessen for genren er stigende blandt unge.

Drager, prinsesser og tudeunger

På scenen spiller de unge musikstuderende på tværfløjter, harpe, drejelire og violiner. Og der bliver sunget om drager, prinser og skønjomfruer, der plukker blomster.

Men det er ikke alt sammen så eventyrligt. De unge har også selv skrevet musik, og med titler som ”Gud fra os fra tudeunger” er inspiarationen hentet tættere på hverdagen. 

»Der er mange fordomme om at folkemusik og -dans er sådan noget med halm i træskoene, Men når folk først hører musikken, bliver de overraskede. Den er dragende, som om det er lidt eksotisk at finde tilbage til sine egne rødder,« fortæller Lene Høst og Anja Mathiesen, der begge læser på folkemusiklinien på musikkonservatoriet. Her lærer de også at danse folkedans, for musikken og dansen hænger sammen, og det er sådan, man føler musikken rigtigt.

»Med det rigtige swing og det rigtige groove, så er det fedt at danse,«  bemærker Anja Mathiesen.

De ældste generationer fører an

På dansegulvet får de unge dog baghjul af de ældre generationer, der, hvis ikke de allerede kan danse både polka, scottisch og böhmer-vals, synes at lære det i løbet af ingen tid. Og selvom tempoet er højt, er det få, der tager sig tid til et hvil.

Til gengæld begynder de unge at falde fra.
»Jeg har danset folkedans i skolen i et halvt år, men det er altså svært,« lyder det opgivende fra Daniel Due Weng Petersen, der er med hele familien på polkacafé for at fejre mormors 70 års fødselsdag. Også en del af de andre unge giver op.

Men det er der ingen grund til, mener en af de ældre dansere:
»Min mand og jeg startede først for 15 år siden, da børnene var fløjet fra reden. Det er aldrig for sent,«  pointerer Karin Friis-Nielsen og lader sig føre tilbage på dansegulvet til en sidste kædedans.