Pilates
Pilatestræning styrker musklerne...
Pilates er et system af stræk- og styrkeøvelser, som Joseph H. Pilates udviklede for mere end halvfems år siden.
Pilatestræning styrker musklerne og gør dem spændstige, giver bedre kropsholdning, smidighed og balance, forbinder krop og bevidsthed og gør skikkelsen mere strømlinet.
Samtlige pilatesøvelser fokuserer på træning af centret af kroppen - mavens og ryggens muskler. Øvelserne laves stående, siddende eller liggende og kan laves med eller uden brug af specielle redskaber.
Vejrtrækning
Øvelserne foregå langsomt og kontroleret i takt med vejrtrækningen, hvilket øger kropsbevidstheden, styrken og smidigheden.
Tidligere var det specielt dansere og gymnaster, der brugte træningen som grundtræning, men nu bruges pilates til alle målgrupper, både som træning og genoptræning.
Pilates er en velegnet træningsform til alle uanset alder og baggrund og derfor relevant for enhver, lige fra supermotionisten til den inaktive.
Ta' en uddannelse i pilates
DGI Fitness & Sundhed tilbyder en 80 timers grunduddannelse i pilates.
Til uddannelsen er der udarbejdet et særligt uddannelsesmateriale, der blandt andet indeholder en beskrivelse af grundprincipperne i pilates, øvelsesbeskrivelser og vejledning i, hvordan du planlægger fra en enkelt time til en hel sæson.
Inden du kan deltage på grunduddannelsen skal du deltage på et basiskursus.
Læs mere om basis- og grunduddannelserne her på siden under fanebladet uddannelse.