| Flere

Nye toner til børnegymnastikken

Musik til børnegymnastik skal være livlig og enkel - og den skal lyde godt, når det bliver spillet i en gymnastiksal.
Derfor har DGI gymnastiks musikudvalg været i studiet med en gruppe musikere og fået fem nye numre med hjem til samlingen

Foto: M. Rieck

Helt nye musiknumre til løb, et dansenummer, et sangnummer og så en god blanding med blandt andet samba og hiphop til børnegymnastikken. Det er de velklingende resultater af et samarbejde mellem DGI gymnastiks’ musikudvalg og musikeren Martin Lutz.

Når der skal komponeres musik til børnegymnastik. Er det en lang, men spændede proces, der går i gang. Det fortæller Lene Hviid fra DGI gymnastiks musikudvalg, der stiller høje krav til musikken.

”Der skal være gode rytmer og instrumentering. Det er vigtigt, for det skal lyde godt i en gymnatiksal eller en sportshal, ” fortæller Lene Hviid.

Dertil kommer, at musikken skal passe i tempo og stil.

”Hele processen starter med, at vi finder de rette musikere og forklare, hvad vi kunne tænke os. Så laver de et forslag, som vi hører og laver gymnastik til, og så arbejder de videre”, fortæller Lene Hviid. Musikudvalget er også med bandet i studiet under indspilningen og kommer med de sidste input.


Find numrene i DGI's musikbutik

I DGI's musikbutik kan du prøvelytte og købe numrene enkeltvis

Kig også i muskkataloget. Her kan du finde oversigter over, hvilket musik, der passer til hvad

Til de nye musiknumre kommer der inden længe inspirations-ark med optælling og forslag til øvelser.

Fem friske numre

I denne omgang er resultatet blevet fem livlige numre: 

  • Huhej hvor det går
  • Fart over feltet
  • Rundt i ring
  • Forvandlingsland
  • Rend og hop

De to første er løbenumre, det tredje er delt op i temaer til fx en rundkredsdans. Så er der forvandlingsdansen, hvor der både er lidt tango, polka samba og hiphop. Og endelig er der et nummer, der minder om et MGP-hit.

De fire første numre er instrumentale, mens det sidste nummer har en glad, frisk og ligetil tekst, sunget af en sangerinde med en god stemme.

"Mange af de moderne numre, man hører, er ikke særlig børnevenlige med grimme ord eller tekster, der er svære for børnen at forstå. Det kan man jo godt tænke over” pointerer Lene Hviid.

De nye numre passer til børnegymnastik, især børn i alderen 6-9 år. Musikudvalget har andre projekter i støbeskeen med fokus på puslinge og småbørn.


Opdateret 5. januar 2010 Af Marie Gaarden