| Flere

En god start på dagen

I Gislev IF begynder forårsopvisningen altid med en gang fælles morgenmad for dem, der har lyst

Bordene bugner af rundstykker. Der er pålæg, ost, syltetøj og juice, kaffe og te. Et par børn gaber. Klokken er 8:45 på en lørdag, hvor Fyn er klædt i gråt, og regnen visker de sidste snebunker bort.

Majbritt Stage er udstyret med et headset og styrer arrangementet med sikker hånd. De sidste detaljer skal på plads, inden hun byder velkommen til den fælles morgenmad.

Et tiltag, der efterhånden er blevet en tradition.
På et tidspunkt forsøgte gymnastikforeningen sig med fælles eftermiddagskaffe efter opvisningen, men det var der ikke stemning for.

- Det er fem år siden, at vi var nogle ledere, der syntes, at det kunne være en god ide med fælles morgenmad, og der er altid et pænt fremmøde, fortæller Majbritt Stage.

Børn under 12 år, gymnaster og dansere giver 35 kroner, og andre må slippe en 50'er, men så er entréen også med i prisen. Det giver et lille overskud, men det er ikke årsagen til, at der inviteres på morgenmad.

- Det er en god start på opvisningen. Mange her kender jo hinanden fra andre sammenhænge, og så kan man lige få snakket sammen, inden man skal se opvisningen eller på gulvet, siger Majbritt Stage.

Morgenmaden indtages ved fem langborde, og de mindre piger og drenge er hurtigt færdige og løber mod redskaberne, men det bliver hurtigt stoppet.

- Vi passer jeres børn, når de er til gymnastik, men i dag skal I selv passe dem, og de må ikke bruge redskaberne. De skulle jo nødig brække noget eller komme til skade, lyder det fra tovholderen i højtalerne.

- Sidste år fik jeg en del kommentarer om, at jeg er for hård, men det er jeg nødt til. Det gælder jo børnenes sikkerhed, og så må forældrene tage ansvar, siger hun.

Den yngre generation i lære

Der er i alt 20 ledere i foreningen, men det er en kerne på tre til fire stykker, der trækker læsset i forbindelse med den fælles morgenmad, og så er der kommet unge kræfter til.

- Vi har haft unge hjælpetrænere på kursus, og de skal jo lære, at det her også er en del af det at være med i foreningen. De hjælper også med at rydde op. Det er rart at vide, at der er nogle klar til at afløse os ”gamle”, når vi ikke kan mere, siger hun med et smil.

De sidste instrukser bliver givet til fanebærerne, inden indmarchen går i gang, efterfulgt af ”Der er et yndigt land”.
- Hvilken fod stater vi på? Venstre! Så er den på plads.

Gymnaster og dansere, blandt andet fra den lokale Squaredance forening, marcherer ind. Oplevelsen bliver for overvældende for en lille gut, der søger tilflugt i mors trygge favn, men en af de yngre ledere tager ham ind til sig, så han kan få oplevelsen at stå sammen med de andre gymnaster med.

- Det er dejligt at se, at der er så mange med, lyder det fra Majbritt Stage. Men der er lige en lille ting, der skal klares, inden programmet kan gå i gang.

- Mia har fødselsdag, og jeg vil gerne bede hende om at komme herhen, og så skal vi synge fødselsdagssang.
Mia kommer løbende, og det er nok ikke ved hver fødselsdag, at hun har så stort et kor til at synge for sig.

Af journalist Torben Svane Christensen



Det mener jeg...


Janne Schjødtehald, mor til Lasse på to år. Forælder og barn-gymnastik.

- Han har glædet sig meget til opvisningen. Bedsteforældrene kommer, og han har snakket meget om det. Han vil meget gerne til træning, og han har sko på før mig, når der er træning.


Camilla Broksgaard Clausen, 10 år, og Cecilie Marie Hansen, 9 år.

- Det er første år, jeg er med. Jeg er lidt nervøs, og jeg har ikke sovet så godt i nat. Min mor og stedfar er her for at se mig, siger Camilla.

- Jeg har gået til gymnastik i 4 år, så jeg er ikke nervøs, kun spændt, siger Cecilie.


Charlie Broksgaard Clausen, 4 år, ”Krudtugle”

- Det er første gang, jeg er til opvisning, men jeg er ikke nervøs. Vores træner skal trække os på en madras, det glæder jeg mig til.


Daniel Egelund Hansen, 10 år og hjælpetræner, og Tegan Lykkeskov, 14 år og træner for ”Krudtuglerne” og lille springhold.

- Jeg har gået til gymnastik i 3 år. Det er sjovt at være til opvisning, så får man prøvet noget nyt. Jeg er hjælpetræner, men jeg har styr på det, så jeg er ikke nervøs, siger Daniel.

- Jeg har prøvet at være til opvisning før. Når de hører efter, så er det ikke så svært, og det gør de for det meste, siger Tegan.