Bestyrelse slapper af under opvisningen

Dannebrog hænger i hver sin ende af salen. På langsiderne sidder publikum og venter spændt med lommekameraerne fremme og klar. Der er gymnastikopvisning i Solrød Gymnastikforening.

En lille lyshåret pige i gul trøje ser sit snit til at løbe tværs hen over gulvet, mens et hold hjælpere er ved at sætte gymnastikredskaber op.

Holdet med de store farvestrålende pilatesbolde har lige vist deres serie, og nu skal de små til.

Ud af højtalerne lyder der en rungende stemme, da redskaberne står klar, og de små er parate til at løbe ind. ”Tag godt imod familie-gymnastik-holdet.”

Det er Marianne Høyer, der speaker og giver signalet til det næste hold. Forældre med deres indianerbørn på ryggen løber ind på gulvet. De har fjer i håret og slår sig på munden og hyler.

Ressourcepersoner tager fat

Marianne Høyer sidder ved speakerbordet midt i hallen, der er beklædt i rødt stof og med blomster på bordene. Hun er medlem af bestyrelsen i Solrød GF.
Men selvom hun er en del af bestyrelsen og normalt har masser at se til, så er hun helt afslappet i dag. Hun nyder dagen og opvisningen.
For hende er der ikke så meget at lave, og op til opvisningen har hun heller ikke haft en stor byrde hængende over sig. Det er der nogle andre, der klarer.

”Iiiindianer, søn af alt der gror, vand og ild og jord,” lyder det i højtalerne. 1980’er-hittet fra bandet Tøsedrengene er nu røget i afspilleren. Børnene og deres forældre løber rundt til redskaberne på gulvet.

En anden person, der til gengæld har haft en stor opgave op til opvisningen, er Dea Hoffmann. Hun er en såkaldt ressourceperson, der hjælper til med andre ting i foreningen. Det er for eksempel opvisningen i dag, som hun har haft ansvaret for.

”Min søn og jeg bor her nærmest denne weekend. Jeg har stået for opvisningen de sidste fire år, så jeg har fået erfaringer, der gør, at jeg har styr på de praktiske ting,” siger Dea Hoffmann.

Hun er stadig formelt medlem af bestyrelsen, men hun deltager ikke længere i de månedlige bestyrelsesmøder. I stedet kan hun nøjes med bestyrelsesmøde to gange om året.

En lille bestyrelse

Solrød GF har lavet en anderledes opdeling i bestyrelsen og kogt bestyrelsen ned til tre personer, som de kalder en triologi. Den tager sig af daglige praktiske gøremål i foreningen.

”Arbejdet er i stedet delegeret ud, så de ikke skal lave det hele selv, og vi kan fokusere på vores arbejdsopgaver. Det gør det hele mere effektivt. Andre dage nyder jeg, og de andre knokler,” siger Dea Hoffmann.

På den måde er der mange små opgaver, og det giver flere forældre lyst til at hjælpe til, fordi de ikke binder sig til en bestyrelsespost i foreningen, mener Dea Hoffmann.

”Det er nemmere at få folk til at hjælpe, og det bliver godt i kraft af, at mange hjælper.

Marianne Høyer, der sidder ved speakerbordet, foreslog, at foreningen skulle indføre den ledelsesform, der hedder triologi, og hun synes, at det virker rigtig godt.

”Jeg bliver varm om hjertet, når jeg ser, at det bare kører, og jeg sidder bare og hygger mig. Den nye opdeling har givet effektive møder, fordi vi sidder ikke længere en hel flok og skal blive enige, men vi får ordnet den daglige drift hurtigt,” siger Marianne Høyer.

Forældrene vil gerne

En af de forældre, der tager del i foreningens arbejde er Christian Hemmingsen. Han har to børn på fem år og 11 år, der går til gymnastik.

Han er selv aktiv i en anden sportsforening, og derfor kan han ikke involvere sig meget i Solrød Gymnastikforening, men han vil gerne.

”Hvis der mangler en hjælpende hånd, så hjælper jeg, fordi jeg er interesseret i børnenes liv og det sociale liv i kommunen. Jeg synes, at man skal hjælpe,” siger Christian Hemmingsen.

Indianerbørnene og deres forældre er for længst løbet ud. Bullerbasserne og krudtpigerne har været på gulvet og vist, hvordan de kan hoppe og springe.

Nu ligger der i stedet masser af klude spredt ud på gulvet. Tilskuerne opfordres til at hoppe ned på gulvet sammen med gymnasterne, for alle skal bevæge sig.

Både ung og gammel får lejlighed til at svinge hofterne og armene med kludene under fødderne, inden opvisningerne igen fortsætter.

Af journalist Pia Buhl