Kultur- og Naturpetanque
DGI petanque har udviklet et koncept, hvor idræt, kultur og natur kan forenes til gavn for de spillere, der vil mere og andet end kun deres idræt.
Formålet med kulturpetanque
Det er formålet at tiltrække nye petanquespillere, som endnu ikke er så inkarnerede petanquespillere, at de er villige til at spille petanque en hel dag.
Formålet med naturpetanque
Formålet med naturpetanque er at tiltrække nye spillere og give dem en spilleoplevelse i primitive omgivelser. Det kan for eksempel være på stranden, i skoven eller på stierne i en park.
Stævneform
Da kulturpetanque har til hensigt at tiltrække nye medlemmer, kan det være fornuftigt at spille socialt med skiftende makker, således at nye spillere kan få støtte og inspiration af mere erfarne spillere.
Kultur
Kulturdelen kan være et foredrag om et aktuelt emne. Kulturdelen kan også være en gennemgang af egnens historie, såfremt stævnet afvikles på et historisk sted.
Det er vigtigt, at foredraget er vedkommende for en bred kreds af potentielle petanquespillere.
Frokost
Alt efter landsdelens sædvane kan frokosten være medbragt mad, eller mad der købes og serveres som en del af det kulturelle indslag.
Et eksempel fra Fyn
DGI Fyn har hvert år et arrangement på en af de fynske godser, hvor der spilles petanque på gårdspladsen og spises frokost i en lade eller en vognport, og på et tidspunkt i løbet af dagen kommer godsejeren og holder et lille foredrag om godsets historie.
Betalingen for dagen består i et par gode flasker rødvin til godsejeren og efterfølgende nogle billeder fra dagen.
God fornøjelse
Det er kun fantasien, der kan sætte for emner og arrangementer, som forhåbentlig kan tiltrække nye petanquespillere.
Opdateret 21. februar 2013 Tage KristensenEjer: DGI Petanque - Landsudvalget