Halvér vinterens skader
Planlæg en træning, som forebygger skader. Det er ikke svært. I denne tekst finder du links til konkrete råd og øvelser, som er gode til vintersæsonen.
Med et skrig falder hun til gulvet, håndboldpigen. Hendes knæ gav pludselig efter midt i finten og ville ikke bære hende mere. I en anden hal skærer en mandlig håndboldspiller ansigt hver gang han kaster langt eller skylder på mål. Han døjer med skulderen. Det samme gør badmintonspiller på banen ved siden af.
Sådanne billeder kender vi alt for godt fra idrættens verden. Men det behøver ikke være svært at tage toppen af skaderne. Til glæde for den enkelte idrætsudøver, holdet og udgifterne til sundhedsvæsnet.
Udnyt opvarmningen
Et af de mere markante studier er fra Norge, hvor man i 2002 og 2003 gennemførte en stor undersøgelse med knap 2000 unge håndboldspillere. Her fandt man, at antallet af knæ- og ankelskader faldt med ca. 50 procent i den gruppe, som udførte et struktureret opvarmningsprogram, i forhold til en kontrolgruppe.
En halvering! Det er da til at tage og føle på. Hovedbudskabet var ’knæ over tæer’. Altså god styring af knæene i forhold til fødderne.
Bedre håndball – uten skader! (norsk)
Her finder du hele opvarmningsprogrammet. Det sætter fokus på styring af knæ og ankel i fire delelementer: Styrke, balance, koordination (teknik) og – selvfølgelig - opvarmning.
Programmet består af øvelser, som er kendt af de fleste instruktører, i hvert fald inden for håndbolden. Men modellen kan sagtens overføres til fodbold, basket, volley – og med lidt fantasi også til andre idrætsgrene.
Kilde: Senter for idrettsskadeforskning – kloke av skade
Spil gigten af banen
Her er udgangspunkt fodbold, og målgruppen er børn mellem 8 og 14 år. Fokus er på balance og koordinationen. Og øvelserne kan sagtens bruges til andre aldersgrupper.
Du kan downloade en folder med øvelserne. De er nemme og sjove at bruge.
Kilde: Fagforum for Idrætsfysioterapi, DGI Fodbold og Gigtforeningen
Forebyggelse: Skadefri (norsk)
Her finder du en lang række video-klip med øvelser indenfor håndbold, fodbold og alpin skisport. Igen er det nemt at gå i gang med. En rigtig god side at hente inspiration på.
Kilde: Senter for idrettsskadeforskning – kloke av skade
Skudklar skulder
En række øvelser, som forebygger skulderskader. Udgangspunktet er igen håndbolden, men mange af øvelser, kan udmærket bruges i andre idrætsgrene, som stiller krav til skulderen, fx basket, volley, gymnastik og ketcher-sport.
Du kan se video-klip og downloade folder med øvelser.
Kilde: Fagforum for Idrætsfysioterapi, Dansk Håndbold Forbund og Gigtforeningen