| Flere

Bliv landsdelsinstruktør

Hvis du har gennemført et uddannelsesforløb eller har tilegnet dig tilsvarende kvalifikationer i en af de idrætter, der bliver dyrket i DGI, kan du blive landsdelsinstruktør.

Som landsdelsinstruktør virker du som bindeled mellem de lokale idrætsforeninger og DGI. Udover træning og undervisning i en given idræt, får du mange spændende opgaver – også opgaver, hvor du bliver udfordret og får plads til at udvikle dig selv og dine styrker.

Som underviser og bærer af de værdier, der kendetegner DGI, arbejder landsdelsinstruktøren i helheder. Udgangspunktet er mere en åben ramme frem for et færdigt program uden improvisationsmuligheder.

Kontakt landsdelsforeningen

Er du interesseret i at høre mere om det at være landsdelsinstruktør, kan du kontakte din lokale landsdelsforening, der gerne fortæller mere om hvervet som landsdelsinstruktør i dit lokalområde.
 

Arbejder lokalt

Landsdelsinstruktøren arbejder primært lokalt, men kan godt udføre veldefinerede opgaver på landsplan. Herudover møder landsdelsinstruktører fra hele landet jævnligt hinanden for at udveksle erfaringer og sætte fokus på relevante emner.

Det er landsdelsforeningen der sikrer, at landsdelsinstruktøren får en fast tilknytning til landsdelsforeningen og bliver integreret i det daglige arbejde. Det sker typisk gennem tilknytning til et aktivitets- eller kursusudvalg i landsdelsforeningen. For at sikre en tæt kontakt deltager landsdelsinstruktøren ofte i møder og forskellige arrangementer.