Morgendagens leder – start din karriere i idrætten
Et samarbejde mellem DGI badminton, DGI fodbold, DGI gymnastik, DGI håndbold, DGI svømning, DGI tennis og DGI uddannelsesforum

Foto: Nils Rosenvold
En træner-/instruktøruddannelse er en investering i en række udviklingsmuligheder, idrætsfaglige, personlige og erhvervsmæssige. Det ønsker DGI at sætte fokus på - overfor unge kursister og i samfundet generelt.
Det er baggrunden for at seks idrætter i DGI har indgået et samarbejde om "Morgensdagens leder."
Idrættens rollemodeller
Mød rollemodeller fra de seks idrætter på DGI's kurser.
Læs mere
her
Formål
Samarbejdet mellem de seks idrætter har til formål
• at gøre unge trænere og instruktører opmærksomme på, at de aktivt kan bruge deres erfaringer og kompetencer fra idræts- og foreningslivet, når de planlægger uddannelse og karriere.
• at øge opmærksomheden i samfundet generelt om kompetencer tilegnet i idræts- og foreningsarbejde
• at gøre træner- og instruktøropgaver mere attraktive.
Flere undersøgelser viser, at erhvervsledere har fået deres første ledererfaringer i foreningslivet og at mange ledere tillægger ledererfaringer fra idræts- og foreningsarbejde stor værdi ved jobsamtaler.
DUF-undersøgelse
En DUF-undersøgelse foretaget af Gallup blandt 200 erhvervsledere, der har været aktive i foreningslivet, viser blandt andet:
• 81 procent af lederne vurderer, at foreningslivet styrker de unges erhvervsmuligheder.
• 82 procent af lederne finder det positivt, hvis en ansøger har ledererfaring fra foreningslivet.
Læs mere om undersøgelsen
her
De seks idrætter samarbejder om
• At gøre unge opmærksomme på at anvende erfaringer, de har fået i den praktiske træneropgave og kurser i DGI, når de søger uddannelse eller job. På kurser i DGI sætter de ord på egne erfaringer ved hjælp af en rollemodelbeskrivelse fra idrætten. Gennem dialogen sætter de fokus på muligheden for at få papir på deres realkompetencer (www.realkompetence-forening.dk).
• At uddannelsesbeviser rummer beskrivelser både af de idrætsfaglige kompetencer og ”bløde” mellemmenneskelige kompetencer, eksempelvis kommunikationskompetence, ledelseskompetence og ansvarskompetence. Formålet er at synliggøre, at det er en del af trænerkurser og uddannelse i idrætterne for både deltagerne, de foreninger, der sender deltagere og ikke mindst omverdenen, for eksempel uddannelsesinstitutioner, som unge søger optagelse på.
• At tilbyde unge trænere og instruktører et kompetencegivende uddannelsesforløb og dermed en mulig vej til et professionelt underviserjob. I samarbejde med Nationalt Center for Erhvervspædagogik tilbyder DGI et modul af Voksenunderviseruddannelsen – Organisering af undervisning og læring - der giver 7 ECTS-point. Deltagere, der tager alle 9 moduler, afslutter VVU, der svarer til pædagogikum og giver ret til at undervise på ungdomsuddannelser i handelsskoleregi, erhvervsakademier og landbrugsskoler samt SOSU-skoler, AMU, produktionsskoler og EUD-området.