Fysioterapeut

På uddannelsen til fysioterapeut får du viden om krop og bevægelse og lærer både om behandling og om forebyggelse af led- og muskelskader.

Uddannelsen varer 3,5 år og 28 af ugerne foregår i praktikken. 

Fysioterapeutuddannelsen kan du tage 10 steder i Danmark.  

University College Syddanmark - Fysioterapeut

University College Syddanmark tilbyder fysioterapeutuddannelsen i både Haderslev og Esbjerg. 

Her kommer du i løbet af studiet til at arbejde med disse fagområder:
Humanistiske, Samfundsvidenskabelige, Sundhedsvidenskabelige og Naturvidenskabelige. 

Du kan læse mere på: www.ucsyd.dk

VIA University College - Fysioterapeut

VIA University College udbyder Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus og Holstebro. 

I Holstebro er Fysioterapeutuddannelsen en del af et nybygget og indbydende campus, der også huser ergoterapeut-, sygeplejerske-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen. Der er b.la. idrætsfaciliteter, filmlokale og Cafe Stud - de studerendes cafe - hvor der afholdes fredagsbarer og fester. 

Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus bor sammen med ergoterapeuterne, og der er motionstum og idrætsfaciliteter samt fredagsbar, fester og studiepolitiske grupper. 

Læs mere her 

Professionshøjskolen Metropol

Fysioterapeutuddannelsen på Nørrebro
Som fysioterapeut genoptræner, forebygger og behandler du fysiske skader. Fysioterapeutuddannelsen lægger vægt på, at du evner at indgå i tætte relationer med andre mennesker, og at du kan håndtere den kropslige kontakt der er i forholdet mellem fysioterapeuten og patienten. 


University College Sjælland - Fysioterapeut

University College Sjælland udbyder Fysioterapeutuddannelsen i både Næstved og Roskilde. 

Fysioterapeutuddannelsen er et afvekslende og personligt udfordrende fuldtidsstudium. På fysioterapeutuddannelsen møder du medstuderende i alle aldre og med forskellige faglige og menneskelige baggrunde. Undervisningen veksler mellem holdlektioner, projekter, individuelt arbejde, ekskursioner, studieture og klinik.

Som studerende har du stor mulighed for at præge din udddannelse. Modul 13 er et valgfrit modul, hvor du fokuserer på det område, som du er mest interesseret i. Du kan også vælge at tage et modul af din uddannelse i udlandet, ligesom du også kan tage din praktik i udlandet.

Læs mere: www.ucsj.dk

Professionshøjskolen UCC - Fysioterapeut

Et trælår. En tennisalbue. En forstuvet fod. Fysioterapeuten behandler idrætsskader, men fysioterapi er også meget andet. Det handler om viden om kroppen og kroppens muligheder og begrænsninger. Fysioterapeuten arbejder ud fra, at krop og psyke hører sammen, og at mennesker påvirkes af omgivelserne. 

På Fysioterapeutuddannelsen Nordsjælland i Hillerød, bliver du uddannet til at behandle og forebygge nogle af de mest udbredte lidelser i samfundet. 

Studiemiljøet er præget af åbenhed og nærhed. Som studerende kan du altid få en uformel snak med en underviser eller leder, hvis du har brug for vejledning, eller hvis du synes, noget skal laves om. 

University College Nordjylland - Fysioterapeut

Fysioterapeutuddannelsen i Aalborg tilbyder et mix af traditionelt håndværk, nyeste viden og forskning samt et progressivt læringsmiljø, som udfordrer både menneskeligt og fagligt. I uddannelsen er der både fokus på dig som person og som en vigtig del af et fagligt og udviklende fællesskab.

University College Lillebælt - Fysioterapeut

Det sker, når ældre fra Odense og omegn bruger USLs test- og træningslaboratorium. De studerende bruger deres viden om idræt, kroppen, kommunikation og interaktion med rigtige patienter. De møder alle slags mennesker, ældre og børn, syge og raske. Som studerende ved Fysioterapeutuddannelsen er du ikke lænket til en forelæsningssal.

Tværtimod har vi en stor og omfattende kontakt til nærområdet, og vi har et tæt samarbejde med det, vi kalder praksis. Det vil sige, at vi fx samarbejder med patientforeninger, så vores studerende møder mennesker, der døjer med gigt eller andre lignende sygdomme, som fysioterapeuter er med til at behandle.


Af Trine Krogsgaard

Ejer: Kommunikationsafdelingen