I DGI spiller vi ikke basketball for sjov - men fordi det er sjovt
I DGI basketball ønsker vi at skabe de bedste rammer for spillerne til træning, stævner, i foreningen og...i det hele taget.
DGI basketball
DGI basketball er organiseret med et landsudvalg, der arrangerer overordnede aktiviteter på landsplan og sætter gang i nye projekter.
Derudover er der 16 landsdels-udvalg, der står for aktiviteterne rundt om i landet - også i dit område.
Flere og flere - både børn og voksne - vælger at spille basketball, fordi basketball er et spil med mange muligheder.
Derfor er det en væsentlig opgave for DGI basketball at skabe gode rammer for spillerne.
Det gør vi blandt andet ved at:
• Tilbyde stævner og stævneturneringer for alle typer af hold
• Skabe rammer for fællesskab mellem mennesker, der stiller krav om mere end præstation og konkurrence
• Tilbyde kurser med kvalitet for trænere og spil-ledere på alle niveauer
• Udarbejde gode og billige materialer, der kan inspirere trænere og ledere
• Inspirere til at etablere aktive og spændende basketballudvalg i alle DGI´s 16 landsdelsforeninger
Hvad betyder DGI basketball for mig?
For dig som basketballspiller arrangerer DGI basketball mange aktiviteter. Du kan:
- Deltage i stævner og stævneturneringer
- Komme på en af DGI's basketballskoler
- Tage på kursus og fx. uddanne dig til træner
- Blive frivillig og tage aktiv del i foreningslivet
I DGI spiller vi ikke basketball for sjov - men fordi det er sjovt.