| Flere

Flex-Petanque

DGI petanque har udvikle et koncept, hvor forældre kan spille petanque i forbindelse med, at de afleverer deres børn til idræt. I stedet for at køre hjem og hente igen kan forældrene spille petanque i ventetiden.

Der er udviklet en hurtigere udgave af det traditionelle petanquespil – som kaldes Flex-Petanque.

Foto: Tage Kristensen
Hvad er næste kast?

Spilleregler for Flex-Petanque

En kamp afvikles som bedst af 3 sæt, i hvert sæt spilles der til 6 point. Vinder af kampen er det hold, der først har vundet 2 sæt.

Der spilles med farvede kugler, eventuelt rød og blå.
Der trækkes lod om, hvem der skal starte, og vinderen vælger farve.

Spillerne fordeles på hvert sit hold efter lodtrækning, og der må maksimalt være 4 spillere på ét hold.

Der skal være lige mange kugler på hvert hold. Som hovedregel har hver spiller 2 kugler, dog kan nogle spillere have flere kugler, for at der kan være lige mange kugler på hvert hold.

Der gives 1 point til det hold, som har en kugle ligger nærmest grisen, har holdet også den kugle, som ligger næst nærmest, giver denne 2 point, altså i alt 3 point. Hvis holdet også har den tredje kugle liggende nærmest grisen, er sættet vundet.

Spillets afvikling

  1. Flex-Petanque kan spilles på alle underlag, dog er et fast grus underlag at foretrække.
  2. En spiller fra holdet, der har vundet lodtrækningen, tegner en cirkel med en diameter mellem 35 cm og 50 cm. Ved alle kast skal begge fødder være inden for denne cirkel.
  3. En spiller fra det hold, der vandt lodtrækningen kaster nu grisen ud i en afstand mellem 6 m og 10 m fra cirklen.
  4. Derefter kaster en spiller fra holdet den første kugle ud og prøver at komme så tæt på grisen som muligt.
  5. En spiller fra det modsatte hold forsøger nu enten at komme tættere ved grisen eller prøver at skyde den første kugle væk. Det hold, hvis kugle hele tiden ligger tættest ved grisen, fører.
  6. Det hold, hvis kugler ikke ligger nærmest, skal fortsætte med at kaste kugler, indtil de ligger nærmest.
  7. Når et hold ikke har flere kugler, kaster det andet hold resten af sine kugler.
  8. Når alle kugler er kastet, tælles der point.
  9. Næste runde startes altid af det hold, der vandt point.


Mere information

Er der spørgsmål, kan der altid hentes hjælp hos DGI petanque, eller hos den nærmeste petanque forening se ”Find lokalforening” i venstre menu.

.............................................................................................................................................................................................
God fornøjelse.

Opdateret 22. februar 2013 Tage Kristensen

Ejer: DGI Petanque - Landsudvalget