Svømning - Vandrette Oplevelser
Vandidræt er mange ting – og DGI svømning dækker det meste. Hvad enten du er til svømmetræning i traditionel forstand eller er til sjov, leg og eksperimenter, så er DGI svømning garant for Vandrette Oplevelser på tværs af niveau og kundskaber.
Præsentation af DGI svømning: Du kan til højre her på siden under "Se også....": hente dokumentet Præsentation af DGI svømning, som giver et godt indblik i, hvad DGI svømning bl.a. står for.
Fokus på unge i DGI Nordvest: På DGI svømnings Idrætskonference den 30. januar 2010 havde vi besøg af Nikolaj Sørensen, der på forenemmeste vis præsenterede os for Ungeudvalgets arbejde i DGI Nordvest, som han er en stor del af. Se mere her på siden i boksen til højre: "Se også....".

Foto: m2/DGI svømning
En åben og legende tilgang til svømning og vandidræt er grundlæggende for DGI svømnings arbejde med udviklingen af svømmesporten på tværs af aldersskel og kundskabsniveauer.
Af DGI svømnings formål fremgår
bl.a. følgende: ”Det er DGI svømnings formål ved svømning, andre vandaktiviteter og ved anden form for kulturelt virke, at styrke det frivillige foreningsarbejde til glæde og gavn for den enkelte og fællesskabet".
Gode oplevelser, der styrker
Hensigten er gennem spændende og udfordrende svømmeaktiviteter at give deltagerne gode oplevelser, der kan styrke selvtillid, tolerance og ansvarsfølelse.
Derved motiveres den enkelte til at bruge sig selv i foreningen og uden for denne.
Den enkelte skal gennem dette samvær opleve og arbejde med ansvar, udfordring, selvtillid, tolerance, initiativ og medbestemmelse og herigennem rustes til at bruge sig selv i foreningen og uden for denne."
Af aktiviteter som DGI svømning står for kan bl.a. nævnes:
- Nationale svømmestævner -Landsmesterskaber og Landssvømmestævner
- Livredningsuddannelse – Med godkendt uddannelsesforløb
- Inspiration til trænerne – Bl.a. ved udsendelse af årligt inspirationshæfte