| Flere

Uni-rep holdet.

Dette er vores repræsentationshold.

Foto: Tania Olsen

Hvad er DFT

Danish Freestyle Team (DFT) er et freestylehold, der samler de bedste unicyklister fra de danske klubber. Vores overordnede mål er at vise unicykling frem i Danmark, at sætte Danmark på unicykel-verdenskortet, samt at udvikle og fastholde unge i sporten og give dem nogle gode oplevelser.

DFT er regerende verdensmestre i Gruppe Freestyle, og målet er derfor også at forsvare guldet.

Holdet varetages af et manager-team, bestående af Signe Jensen, Kristian Sommer og Tania Olsen.
Træningen planlægges og varetages i samarbejde med deltagerne.

Sæson 2010/2011:

Holdets medlemmer optages for 1 sæson, som forløber indtil sommerferien 2011. I sommerferien vil der være aktiviteter i form af shows.

• Der er sat et loft på 35 deltagere
• Der oprettes en venteliste for dem, som ikke optages
• Alle optages på lige vilkår, der er ingen aldersbegrænsning
• 6-7 træningsweekender i denne sæson inklusiv optagelsesweekend

På træningsweekenderne udvikles deltagerne i deres færdigheder teknisk og konkurrencemæssigt. Derudover vil en personlig udvikling være i højsædet.

Midlerne til dette vil være deltagernes træning af hinanden, trænere udefra, optrædener samt løbende vurdering af dette.

Foto: Tania Olsen

Optagelsesprøve 2010:

Optagelsesprøven foregår i weekenden 10.-12. september på Niverødgårdsskolen i Nivå. Vi starter fredag kl. 19.30 og slutter søndag kl. 13.00.

Flere detaljer om stedet og selve weekenden vil komme i invitationen til ansøgerne.

Optagelseskravene er følgende:

Skill Level 5+

Ansøgere til DFT skal herudover være godt i gang med flere af følgende tricks:

Stand up Wheel Walk + komme op og ned
Køre baglæns med 1 fod
Spins
Hand Wheel Walk
Smide sadlen foran og bagved
Gliding (inkl. Pull-glide, siddende og stående)
Banke sadlen i gulvet
Unispins
Cross over

Der kigges generelt på:

• Færdighed på cyklen
• Samarbejdsevne
• Seriøsitet omkring holdet og sporten (hvad er deltagerens prioritering)
• Visioner - mål for sig selv og fælles for holdet og sporten

Tidligere DFT deltagere vurderes på deres indsats og udvikling i tidligere sæsoner samt deres mål for deltagelse dette år.

Foto: Tania Olsen

Krav til deltagerne:

• Alle skal deltage i enten Solo-, Pair- ,Gruppe Freestyle eller Standard Skills til DM 2010
• Der skal sættes mål og ske en udvikling
• Weekenderne skal prioriteres højt
• Deltagerne tager færdighederne med hjem i egen klub

Ansøgning:

Ansøgning udfyldes (se dokument nederst) og sendes til tania@unicycle.dk

Ansøgningsfristen er 1. september.

Alle ansøgere får besked angående optagelsesprøve pr. mail.

Spørgsmål omkring DFT og optagelsesprøven kan ligeledes rettes til tania@unicycle.dk

Bjarne Madsen

Ejer: DGI Nordsjælland - Unicykling