Zumba - fede rytmer og vild motion!
Kom og bliv inspireret af denne populære fitnessform, hvor inspirationen kommer fra de latinamerikanske lande, både i musik og bevægelser. Folkene bag konceptet Zumba, kalder det "fitness in disguise", skjult fitness, fordi man ikke opdager, at man forbrænder en masse energi. Det er med andre ord hårdt arbejde, mens man danser og har det sjovt. Du vil med garanti få sved på panden og smil på læben, når du genopdager dine hofters muligheder i salsaligende bevægelser. Dance koreografien er enkel, og du motiveres til at præsterer dit allerbedste. Du vil kunne udføre koreografien med friheden til at lade dig fortabe fuldstændig i danseglæden.
Medbring vand og håndklæde!
|