Når sundheden dyrkes nærmest religiøst

En sund livsstil giver overskud. Men for nogen tager sundhedsdyrkelsen overhånd og kommer i stedet til at terrorisere andre aspekter af livet, forklarer idrætsforsker

Målet om at leve sundt giver os tryghed og struktur, forklarer idrætsforsker (Arkivfoto) Foto: Bo Nymann

Udrensningskure, ingefærshots, styrketræning og maratonløb. Det er in at dyrke sig selv og modellere kroppens muskler ved hjælp af træning og den helt rigtige kost. 

Men hvorfor dyrker vi sundheden så intenst og hvornår bliver det sunde liv usundt?

Nogen føler ligefrem, at de gør sig fortjent til det gode liv ved at leve sundt

Hans Bonde, professor ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet

”Målet om at leve sundt giver os tryghed og struktur. Nogen føler ligefrem, at de gør sig fortjent til det gode liv i bibelsk forstand ved at leve sundt,” forklarer Hans Bonde, som er professor i forskergruppen 'Idræt, individ og samfund' ved Københavns Universitet.

Sundhedsdyrkelsen udfylder det tomrum, som religionen har efterladt sig, fordi det giver samme form for tryghed. 

”Tidligere troede man, at hvis man levede et fromt liv, ville man få et langt og godt liv. I takt med, at rationalismen tager over, er religionen blevet mere og mere udfaset og sundhedsdyrkelsen har taget over,”  uddyber professoren.

Sundhed er blevet et brand

I andre kulturer og tidsaldre har alderdommen haft en særligt ophøjet status. I dag er det ungdommen og det perfekte ydre, der vinder respekt.

Er du afhængig af træning?

  • Træner du så meget, at det giver konflikter med din familie, partner eller dine venner?
  • Bliver du irritabel, trist eller rastløs, hvis du går glip af et træningspas?

Eller:

  • Ender du alligevel med at træne lige så meget, som du plejer, selvom du forsøger at skære ned?

"Vi dyrker kroppen, fordi vi kan brande os selv på det sunde liv. Sundhed udstråler succes. Inden for ledelseskulturen ser vi også, hvordan den perfekte leder ikke kun skal være rigtigt uddannet, men han har også løbet adskillige maraton," forklarer Hans Bonde.

Men for nogen kommer de gode intentioner om at holde kroppen igang og spise varieret til at styre hele hverdagen.

"Nogen bliver nærmest religiøst optaget af den absolutte garanti for et langt liv i en ung krop," forklarer professoren i idrætshistorie.

Når sundheden bliver syg

Sundhedsstyrelsen anbefaler en halv times motion om dagen, og al fysisk aktivitet ud over det vil ifølge anbefalingerne kun medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.

Men der er en grænse. For når sundhedsdyrkelsen kammer over, har det alvorlige konsekvenser.

”Der er risiko for, at deres søgen efter det sunde liv kommer til at terrorisere andre aspekter af livet. Det kan have alvorlige konsekvenser, ikke kun for deres fysiske sundhed, men også for deres livskvalitet, fordi de prioriterer løbeturen over samvær med venner og familie,” forklarer Hans Bonde.

Jagten på det lange, sunde liv kan til tider gøre os blinde:

”De glemmer, at der ingen absolutte garantier er for et langt og sygdomsfrit liv, heller ikke selvom man overholder kost- og træningsplaner," siger Hans Bonde og uddyber:

"Det sunde liv bør være lystbetonet. Man kan med rette spørge sig selv, om løbeturen er så sund, hvis man skal tvinge sig selv afsted?”