Træn forskellige idrætter og få bedre motorik

Det ligner ikke badminton, når du ser på bevægelserne i hallen gemt i en baggård på Amager. Det eneste, der signalerer badminton, er de buede lofter, de fire grønne baner med net og en fjerbold hist og her.

Her i Amager Badminton Club trænes der hver søndag mikroton – badminton for tre- til femårige og deres forældre. Træningen har til formål at lære børnene grundbevægelserne i badminton, så de bliver forberedt på at træne mere fokuseret med slag og spil.

”Mikroton skal gøre børnene klar til næste skridt,” siger Morten Juhl Andersen, der er træner for holdet.

Alsidig træning giver fordel

Mikroton gemmer på nogle vigtige erfaringer. Morten Juhl Andersen kan nemlig se forskel på de børn, der udelukkende træner mikroton, og dem der også går til noget andet.

”Flere af pigerne på holdet går også til gymnastik, og nogle af drengene går til fodbold. Det er tydeligt at mærke på dem, der går til andet også, at de hurtigere lærer motorikken i badminton. Det har en stor fordel, hvis børnene har andet idræt bag sig,” siger han.

Hvis vi trænede serv i en time, ville børnene blive gode til at serve. Men de skal også have lyst til at komme igen

Morten Juhl Andersen, Mikroton-træner i Amager Badminton Club

Det giver god mening ifølge Jens Bo Nielsen, professor og forsker ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet og Elsass Instituttet. Han sammenligner bevægelse med sprog. Når du først har lært et sprog, kan du lettere lære et nyt.

”Når du har lært at skrive din underskrift, har du et program for den. Det sidder som en generaliserbar effekt,” siger han og forklarer:

”Når du prøver at skrive med tæerne, kan du meget hurtigt lave præcis samme motoriske program som med fingrene. Det ser ikke ligeså pænt ud, men det er grundlæggende det samme motoriske program.”

Leg skal fastholde børnene

For at få en god motorik, skal du dog ikke kun træne forskellige ting. Du skal også opleve, at du har lyst til at fortsætte. Derfor lærer børnene i mikroton grundstenene i badminton, men de skal først og fremmest føle en glæde i idrætten.

Generelt for os mennesker, er det sådan, at vi ikke har lyst til for mange gentagelser, hvor det bliver ved med at være det samme igen og igen

Jens Bo Nielsen, professor og forsker

”Hvis vi trænede serv i en time, ville børnene blive gode til at serve. Men de skal også have lyst til at komme igen, og det får de kun, hvis træningen også er sjov,” siger Morten Juhl Andersen.

Derfor ligner træningen ikke badminton. I løbet af en time laver børnene kun øvelser med ketsjer i 10 minutter. Ofte ligner øvelserne mest leg. Det er den rigtige metode, mener Jens Bo Nielsen.

”Generelt for os mennesker, er det sådan, at vi ikke har lyst til for mange gentagelser, hvor det bliver ved med at være det samme igen og igen,” siger han.

Viden om idræt kan overføres

Børnene til mikroton kan også bruge træningen senere i livet. De kan overføre elementer fra badminton til forståelse af andre spil.

”Det er bevægelsesmønstre til for eksempel at forudse bevægelsen af en bold. Det er en generel forståelse af, hvordan objekter bevæger sig. Det er også generaliserbart at kunne forudse en bolds bevægelse,” siger Jens Bo Nielsen.

Det betyder, at har du allerede lært at spille fodbold, så ved du, hvordan et hold bevæger sig på banen, og hvordan en bold flytter sig. Derfor har du nemmere ved at lære at spille for eksempel håndbold.