Bruskbehandling i hastig udvikling

”Transplantation af bruskvæv er en kendt behandling, som vi har foretaget de sidste 25 år,” siger Martin Lind, professor, overlæge, dr. med. og ph.d. på Idrætsklinikken ved Aarhus Universitetshospital.

”Man har taget bruskvæv ud, opdyrket bruskceller i laboratoriet og herefter sat de dyrkede bruskceller tilbage i en bruskskade. Det er en veldefineret teknik som ganske vist er avanceret,” siger Martin Lind.

I dag er det kun to firmaer, et i Holland og et i Belgien, der har EU´s tilladelse til at dyrke og sælge bruskceller.

”Hvis vi får en patient med en bruskskade, tager vi en lille smule brusk ud af patienten og sender det til et af de to firmaer. Her bliver cellerne så dyrket et par måneder og derefter returneret til os på et materiale som vi så kan sætte ind på det relevante sted hos patienten. Cellerne har så mulighed for at starte en helingsproces, der kan gendanne den manglende brusk.”

Du har kun det brusk, du er født med

Martin Lind forklarer, at bruskskader ikke heler.

”Du har det brusk, du er født med, så hvis vi vil forsøge at gøre noget ved bruskskader, må vi tage brusken fra et sted på patienten, hvor det kan undværes.”
Det er dog ikke alle kroppens led, der er lige velegnet til at tage brusk fra. Dels er der forskel på tykkelsen af bruskvæv. Dels er der forskel på bruskens  biomekaniske egenskaber.

 ”Tager man brusk fra et håndled, kan det give komplikationer, da håndleddet ikke er ret stort, hvorimod knæleddet, som jo er vores største led, er nemt at komme til, fordi det ligger lige under huden. Så det er herfra, vi fjerner bruskvæv til videre dyrkning i Holland eller Belgien.”

Det bliver aldrig det samme

Det væv der dannes ved brusktransplantation er ikke 100 procent lige så godt som den oprindelige brusk.

”Man kan ikke regenerere brusk, man kan reparere det. Så hver gang vi reparerer noget i et menneske, bliver det aldrig så godt som det oprindelige væv,” siger Martin Lind.
Anden behandling som kan lindre symptomerne ved skadet brusk kan være indsprøjtning af kunstig ledvæske (hyaluronsyre, der kan fremstilles syntetisk, red.) Denne behandling foretages især i USA, men virkningen har dog kun en nogle uger, hvorefter behandlingen må gentages.

Kunstig brusk

Gennem tiden har man forsøgt at erstatte ødelagt brusk med forskelligt kunstigt materiale, men uden den store succes. 

”Det kan godt være, at det går fint et år eller to, men så går materialet i stykker. Derfor er de egenskaber biologisk væv har, faktisk enormt unikke.”

Mirakelkuren med stamceller

Lægevidenskaben har haft store forhåbninger til knoglemarvstamceller.

”Der kunne blot tages stamceller fra knoglemarven, mente man, og så ville cellerne selv finde ud af at blive til for eksempel bruskvæv, populært sagt,” fortæller Martin Lind.

”Det viste sig desværre, at det, der i teorien var muligt, var langt sværere at kontrollere og styre i praksis. Det er jo ikke det samme som at man har stoppet forsøgene, men forventningerne til området er helt klart droslet ned,” siger Martin Lind og fortsætter:

”Vi havde enorme visioner for 30 år siden, men meget lidt har flyttet sig, så før vi kommer derhen, hvor vi kan dyrke rigtigt egnet væv i laboratoriet, er der uendelig lang vej endnu.”

Forsøgene fortsætter

Idrætsklinikken på Aarhus Universitetshospital har påbegyndt en række forsøg med bruskvæv taget fra patienten selv.

”Det har nemlig vist sig, at hvis vi hakker patientens bruskvæv i fine stykker, så virker det i realiteten som en celletransplantation. Hvis vi har et led som for eksempel et knæled, så er der bruskområder i kanten af leddet der ikke har nogen funktion, når man bruger sit knæ. Derfor kan vi tage lidt af vævet herfra, finhakke det og sætte det ind det sted i knæleddet, hvor brusken er skadet eller helt mangler,” siger Marin Lind.

Behandlingen tilbydes nu en række patienter, og resultaterne ser lovende ud.