Konfirmationsgave: Badmintontræning i Kina
Da konfirmationsgaven afslørede fem timers undervisning med en træner i Shanghai tog familien en hurtig beslutning. To måneder senere var de afsted.
Tvillingerne Amalie og Signe Schulz Terp-Nielsen - og deres forældre - fik en grundig overraskelse til pigernes konfirmation i april 2016. Deres voksne fætter gav dem nemlig en gave af de helt sjældne; fem timers badmintontræning på den anden side af jorden. Og det var der en bagtanke med:
"Min nevø har boet i Shanghai i otte år, og der har været noget ping-pong frem og tilbage om, at det var på tide, at vi besøgte ham. Så det her var en sjov måde at at sige det på," fortæller pigernes mor, Hanne Terp-Nielsen.
Derfor tog hele familien også en rask beslutning. De planlage rejsen på en måned, og to måneder senere trådte pigerne på banen i Kina.
Internationale kontakter gennem DGI
Amalie og Signe spiller til daglig i Kolding Badminton Klub, og Hanne og hendes mand har også spillet meget badminton - men det har pigernes fætter ikke. Og derfor bad familien DGI om hjælp inden turen.
"I Kolding BK har vi en træner som har været med DGI i Kina for et par år siden, så da vi ikke var helt sikre på, hvad min nevø havde planlagt, spurgte vi, om DGI havde kontakter i Shanghai," fortæller Hanne Terp-Nielsen og fortsætter:
"Vi var så heldige, at DGI havde en kontaktperson, Mr. Cheng, som vi blev præsenteret for via mail. Vi skrev lidt frem og tilbage med ham, og fik en badmintonaftale i hus. Signe og Amalie skulle ud på en middle school og træne med 12 piger I alderen 12-18 år. Det var, hvad vi fik at vide," siger hun.
Og to dage efter deres ankomst til Shanghai, hentede Mr. Cheng familien og kørte dem ud til skolen.
Lange træningspas med unge badmintontalenter
Den skole, som familien Terp-Nielsen besøgte er en af de bedste i Shanghai, når det kommer til badminton. Badmintontræneren er tidligere landsholdsspiller, og han rejser rundt i Kina for at hverve landets største talenter til sin badmintonlinje for piger. Når de først er optaget på skolen, bor de der i fire-fem år.
Derfor var niveauet også højt, da Amalie og Signe gik på banen med de unge kinesere.
"Jeg lærte, hvordan de træner i Kina; hvor hårdt de træner i forhold til os. De kørte jo den samme øvelse i 20 minutter," fortæller Signe Schulz Terp-Nielsen.
De var jo koncentrereede i 20 minutter. Hele tiden. Så det var de gode til, og det kan jeg godt tænke på, at når jeg selv kører en øvelse
Signe Shultz Terp-Nielsen
Og spurgt til, om der var noget, hun især blev imponeret over, svarer hun:
"Deres koncentration; de var jo koncentrereede de 20 minutter. Hele tiden. Så det var de gode til, og det kan jeg godt tænke på, når jeg selv kører en øvelse. At holde koncentrationen."
Men faktisk har badmintonrejsen til Kina fået Signe Schulz Terp-Nielsen til at reflektere over noget helt andet end badminton:
"Det fedeste ved rejsen var at se den asiatiske kultur; hvordan de levede og hvordan de trænede. Det var sjovt at prøve noget anderledes, end det vi gør i Kolding, men jeg vil hellere spille badminton, som jeg gør her hjemme. For i Kina havde pigerne kun deres badminton. Jeg har mine venner både i skolen og til badminton. Så hvis jeg spiller dårligt i en periode, så har jeg også et andet liv," sonderer hun.
Double mod kinesisk træner-par
På deres rejse til Shanghai nåede Amalie og Signe Schulz Terp-Nielsen både at spille badminton med de kinesiske skolepiger og få individuel træning med den badmintontræner, deres fætter havde booket til dem - han viste sig at være en ambitiøs ung mand, som læste til badmintontræner.
"Træneren kunne kun kinesisk, så det var mega sjovt at se, hvad de fik ud af det. Men med tegnsprog og det hele, gik det. Træneren endte med at købe en parlør, så han kunne lære at sige det, han ville til pigerne," fortæller Hanne Terp-Nielsen.
Og den sidste dag med den personlige træner, inviterede han en kammerat - en fysisk træner - med til at spille double med pigerne.
"Pigerne tabte 21-19 i tredje sæt. Og det trak opmærksomhed til, så kineserne stimlede sammen om banen og jublede, når der var gode bolde - også fra Signe og Amalie. Der stod nogle herrer i 50'erne og så til, og de lagde mærke til Signe og Amalies ben-arbejde, og så stillede de sig på banen ved siden af og øvede det. Det var så livsbekræftende, at de så noget godt, og så gik de bare igang med det," fortæller Hanne Terp Nielsen.