Guide: Balancegang mellem beskyttelse og komfort i MTB
Herhjemme skal du kende nogle enkelte, men vigtige huskeregler, når det gælder mountainbike og beskyttelse. I udlandet er det straks mere omfattende.
Som erfaren underviser og ejer af Dansk Mountainbikeskole oplever Jes Dabelsteen mountainbikesporten og dens kolossale udvikling fra nærmeste hold.
”Alle typer af mennesker kører mountainbike i dag, og det er heldigvis fuldstændig standard, at man bruger hjelm. Der er ikke en eneste motionist eller eliterytter herhjemme, som ikke har MTB-hjelm på. Går man 20 år tilbage i tiden, så var det en helt anden sag. Klubberne og foreningerne har det også som krav, så det er ikke nødvendigt at minde folk om det,” forklarer Jes Dabelsteen.
Selvom beskyttelse er en vigtig medspiller i mountainbike, så vil han gerne slå et slag for, at man kan skadeforebygge med viden og vejledning.
”Søger man relevant undervisning til at begynde med, så er det vel den bedste forebyggelse mod skader, du kan få. Groft sagt kan det være bedre givet ud at bruge sine penge på undervisning, et MTB-kursus eller på at melde sig ind i en klub end for eksempel at købe sig et ekstra sæt knæbeskyttere.”
Undgå overbeskyttelse
I Danmark findes næsten udelukkende de to mountainbike-former XC (Cross Country) og trailriding, fordi vi ikke har landskabet til enduro og downhill, der kræver væsentlig flere højdemeter. Men skader forekommer stadig herhjemme, selvom vi ikke har bjerge at køre på.
”Jeg ser ofte, at folk får skrammer, når de vælter, og i den lidt mere alvorlige afdeling oplever jeg for eksempel brækkede kraveben, skulderskader eller brækkede arme. Det er klassiske MTB-skader,” siger Jes Dabelsteen og supplerer:
”I nogle MTB-miljøer hersker lidt af en machokultur, men man skal selvfølgelig sørge for altid at have meningsfuld beskyttelsesudstyr på. I mange tilfælde er det en balancegang mellem beskyttelse og komfort, og man bør heller ikke overbeskytte sig. For det kan nemt gå ud over din køreoplevelse og først og fremmest din bevægelighed, hvis du pakker dig fuldstændig ind. De typiske skader i disciplinerne XC og trailriding, som forårsages af, at du lander på dine arme og skuldre, er alligevel svære at beskytte sig mod.”
Jes Dabelsteen giver her sine bedste råd til beskyttelse og relevante overvejelser i de fire mest populære former af mountainbikesporten:
XC (Cross Country)
Det skal du have på: Hjelm og handsker
XC er den mest normale og udbredte MTB-disciplin i Danmark, og ud over den obligatoriske hjelm er MTB-handsker også uundværlige. De er både anvendelige for at få et ekstra godt greb på styret, men også fordi man normalt tager af med hænderne som det første, hvis man skulle vælte. Bevægelsesfrihed og at kunne komme af med varmen vægtes højt hos mange, og det er hovedsageligt derfor, at man ikke har mere udstyr på. Samtidig er det ikke sikkerhedsmæssigt nødvendigt.
XC er den MTB-stilart, hvor du som hovedregel har mindst risiko for at få en skade, fordi farten er lavere og ruterne mindre krævende teknisk.
Trailriding
Det skal du have på: Hjelm, handsker og gerne lette knæbeskyttere
Der er en anelse større risiko for skader i trailriding end i XC på grund af de stejlere ruter og flere hop. Derfor er det godt at supplere hjelm og handsker med lette knæbeskyttere, som kan tage fra ved fald, men som ikke er ubehagelige eller tunge at køre med.
Trailriding er vokset eksplosivt i popularitet herhjemme de senere år og er kendetegnet ved at være en mere social disciplin, hvor det handler mere om det legende end konkurrence og fysik.
Enduro
Det skal du have på: Hjelm, handsker, store knæbeskyttere og gerne rygskjold og fullface-hjelm.
Enduro er storebroren til trailriding og kan kun køres i udlandet, hvor man har bjerge. Det er en rigtig god idé, at man nøje planlægger sin beskyttelse og undersøger forholdene i det område, man vil køre. Enduro indbyder til højere fart og har generelt en stor grad af konkurrenceelement over sig, så risikoen for skader er væsentlig større.
Vigtigst af alt, så skal du have udstyret i orden; handsker og store knæbeskyttere er en selvfølge, mens det er en særdeles god idé og ofte også påkrævet at skifte den normale MTB-hjelm ud med en fullface-hjelm og iføre sig et rygskjold. Der findes også et hav af specialdesignede endurohjelme, som er lettere og bedre ventileret. Mange modeller har en kæbebeskytter, som kan fjernes, når du cykler op, hvilket er en klar fordel, da en fullface-hjelm typisk er ubehagelig at være forpustet i.
Downhill
Det skal du have på: Fullface-hjelm, handsker, store knæbeskyttere, rygskjold eller bodyarmor og eventuelt en nakkekrave.
Her er det hele udstyrspakken, man skal iklæde sig. I downhill kører man udelukkende nedad og benytter en lift for at komme op på bjerget. Du skal derfor ikke selv køre opad i beskyttelsesudstyr, så tag hellere for meget på end for lidt. Fullface-hjelm, handsker, store knæbeskyttere og rygskjold giver sig selv, mens mange også kører med nakkekrave og en bodyarmor, som er en slags brynje, der blandt andet beskytter ryggen og albuerne.
Der findes mange forskellige downhill-ruter i bikeparker i udlandet. Ruterne er inddelt som på vintersportssteder med farver efter sværhedsgrad, men selv på de letteste skal du aldrig slække på beskyttelsesudstyret.