Når dans blot er dans

Det kunne være floor på en torsdag aften, eller køkkengulvet under opvaske, men det er det ikke. Det er blot et foreningshold af kvinder som elsker at  danse. Det hele foregår i et mørklagt lokale lidt udenfor Silkeborg hver mandag. I skæret af lyskæden på gulvet mødes en gruppe kvinder, med det ene formål at danse. Der er ingen koreografi eller regler, det handler kun om dansen. Det er glæden, sveden og fællesskabet som er i centrum. 

Én instruktør med energi som ti

I pink leggins og med et stort smil på læben bliver man budt velkommen af Trine som er holdets leder. Trine er en energibombe, som skaber stemning for hele holdet. Med billeder og små fortællinger skaber hun idéer og tanker, som kvinderne kan danse ud fra. Hofterne får fri leg som Shakira og Wafande fylder rummet med glæde, mens fantasien og kroppen får frit spil i en times tid. 

Alt Trine gør inden timer er at klargøre Playlisten til aftenens dans, pakke de store smil og så står danserne ellers selv for trinene. Det handler nemlig ikke om at gøre det samme eller om at være perfekt, det handler om at give rum til dansen, glæden og kroppen.

Trine giver højt humør og danseforslag mens hun siger "Syng endelig gerne med, oplevelsen at at få lyd ud af kroppen gør nemlig noget godt." Så mens  "You can't hurry love" toner frem over soundboksen, står ingen hverken kroppe eller stemmebånd stille. 

Det startede som et børnehold

Det hele startede faktisk med et børnehold i foreningen som blev meget populært og da Trine stoppede med at undervise der, tænkte hun "Jeg elsker at danse, der må være andre som mig."

Til første træning havde 100 kvinder fundet vejen "men heldigvis fik jeg skræmt nogle af dem væk" fortæller Trine grinende og fortsætter "for vi kunne slet ikke være der." Nu gør Trine det for sig selv og for at andre også kan få mulighed for at mærke sig selv og hvad der krop egentligt kan. 

I år er der 35 deltagere på holdet og der møder ca. 15-20 stykker op hver gang. Holdet er for alle og alderen går fra 30-70 år.

Trine sætter ikke krav til rytme eller performance. Hun ønsker blot at skabe et frirum til dansen og motionen. 

Alle burde danse

Trines store ønske er at alle ville danse noget mere. Hun vil gerne inspirere andre til at sætte musikken på der hjemme og danse rundt i køkkenet eller på stuegulvet. 

Efter en times tid med højpuls og mindst 6.000 danseskridt er ugens dansevitaminer givet videre og der bliver sat en udstrækningssang på soundboksen. Alle får lov til at lande igen, inden de går glade ud af døren og videre med deres uge. 

Mens kvinderne går ud af døren forsvinder danseglæden roligt med dem ud af rummet, for det var ikke rammerne, men kvinderne som skabe den.