Video: Hjertebørn fik fed fodboldoplevelse

30 hjertebørn fra hele landet har været på to dages fodboldskole for at drible, hilse på idoler og få nye venner.

Læs også: Fodboldskolen Hjertebold er hendes hjertebarn

Hjertebold er navnet på en ny fodboldskole, som på mange måder minder om dem, der allerede er. Glade børn, entusiastiske trænere og masser af sjov med fodbold. Alligevel er Hjertebold lidt anderledes, da der kun deltager børn med medfødte hjertefejl.

De skal nemlig også opleve, at de fleste sagtens kan spille fodbold og dyrke motion, selvom der er nogle fysiske udfordringer. 

Læs også: “Fodboldskole for hjertebørn er et fantastisk initiativ”

“Fodbold er jo en fantastisk sport, der skaber dybe relationer og forener mennesker. Jeg håber, børnene får motivation efter en weekend som denne med glæde, venskaber og leg med bold. Det kunne være fedt, hvis en god oplevelse her motiverer flere af dem til at starte i en klub,” siger initiativtager Sara Juhl, der selv har spillet fodbold på højt plan trods en medfødt hjertefejl.