Puljer og tilskud

Din hjemkommune giver tilskud til DGI-kurser og DIF og DGI har en foreningspulje, der støtter nye initiativer.

Som forening har I flere muligheder for at søge støtte hos DGI 

Søg DIF og DGI's foreningspulje

Hvert år uddeles 44 millioner kroner fra foreningspuljen til idrætsforeninger i hele Danmark. Puljen har som mål at støtte hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne og skabe rum til udvikling. Alle idrætsforeninger kan søge, og der kan søges til et enkelt overordnet formål per ansøgning. Puljen søger I gennem DIF og DGI's fælles portal på adressen www.medlemstal.dk. 

mere viden om puljen her og download retningslinjerne for jeres ansøgning her

Brug Foreningsliv for alle-puljen 

Det er ikke alle, der uden hjælp har mulighed for at deltage i foreningsaktiviteter og sjove stævner. For nogle børn og unge af vanskeligt stillede forældre og voksne flygtninge kan økonomisk støtte være en afgørende faktor for at deltage. 

Puljen "Foreningsliv for alle" gør det muligt for jeres forening at søge midler til betaling af kontingent og stævnedeltagelse for disse børn og unge. 

Det er nemt og enkelt at søge og I kan få mere information om Foreningsliv for alle her

Kommunale tilskud til træner- og lederkurser

Hver kommune har forskellige måder at yde tilskud på. Du kan se hvordan du søger i din kommune ved at trykke på linket neden for. 

Kommunale tilskud til uddannelse af frivillige trænere, instruktører og ledere - 2024