De går til idræt på Youtube og Instagram

Når min seksårige søn vil lære, hvordan han laver tricks på sit løbehjul, hvordan han spiller klaver, eller hvordan han lander en baglæns salto i havetrampolinen, så foregår det på Youtube. Bevæbnet med tablet og et godt kendskab til søgefunktionen klikker han sig frem til andre børns egne optagelser af back flips i trampolinen og bunny jumps på løbehjulet. I dag dyrker man sin fritidsinteresse ved at google på nettet.

En selvfølgelig del af fritiden

Digitale medieplatforme er blevet en selvfølgelig del af fritidslivet i Danmark.

• Op mod 90 procent af danske børn har adgang til en tablet i hjemmet
• Mere end 90 procent har adgang til en smartphone.

Her spiller de, streamer film og serier, kommunikerer og skaber relationer. DR's undersøgelse af medieudviklingen i Danmark 2014 viser, at

• 38 procent af de 7-12-årige bruger YouTube dagligt
• 73 procent af målgruppen gør det ugentligt.

Betydning for leg og læring

Det er en teknologisk udvikling, som har stor betydning for, hvordan børn og unge lærer, leger og er sammen i fritiden. Som forældre, lærere, pædagoger og trænere skal vi tage udviklingen alvorligt, hvis vi fortsat vil skabe de bedste muligheder for børn og unge.

Livet on- og offline hænger uløseligt sammen for børn og unge på tværs af de forskellige aktiviteter, de kaster sig ud i. Aktiviteter i den virtuelle verden afføder aktiviteter i den virkelige og omvendt. Det er en ny måde at erkende, lære og skabe verden på, som vi skal forholde os til og arbejde aktivt og kritisk med.

Digitalt indfødte

Tidligere var det nødvendigt at være fysisk sammen for at videregive tips til et kraftspring eller for at demonstrere teknik til at jonglere med en fodbold. For de digitalt indfødte er fysisk samvær ikke længere nødvendigt og derfor måske heller ikke attraktivt. Det er i hvert fald den antagelse, der ligger bag, den forsimplede udgave af diskussionen om digitale mediers effekt, hvor konklusionen er: Medier gør passiv, og fysisk nærvær gør aktiv.  Skarpt stillet op.

Det er imidlertid væsentligt at have øje for, hvordan mediebrug blandt de digitalt indfødte ikke er en isoleret aktivitet frakoblet den virkelige verden. Sådan som vi nogen gange forstår det hos os selv; de voksne, der ikke er født med iPad, Nintendo og Snap Chat-profil.

Flittig deling

Online tilstedeværelse foregår i forlængelse af offline-aktiviteter og omvendt. Det gælder både, de relationer der skabes, og de færdigheder, der tillæres.

I dag går børn til gymnastik, optager deres spring, uploader dem, ser hinanden, kommenterer, øver sig, prøver igen og fastholdes i aktiviteten. Det samme sker i andre idrætter, hvor det bl.a. er blevet populært at klippe sine egne små samplers af skiløb, skating eller parkour, som deles flittigt på nettet. Det handler således ikke kun om passivt at se og afkode færdigheder fra andre, men i lige så høj grad om aktivt at udføre, perfektionere, skabe og inspirere.

Kreative medproducenter

De digitalt indfødte er kompetente forbrugere og kreative medproducenter af indhold. Det indbyggede kamera i smartphonen, de små GoPro-kameraer og - som nyeste skud på stammen - de kameraudstyrede droner har fundet et økonomisk leje, der gør det muligt for forældre, trænere og børn at fange øjeblikket på film.

Tracking af bevægelser

Næste udviklingstrin i den medierede idræt er, når bevægelser bliver til målbar data og analyseres med hjælp fra apps udviklet til formålet. Det er muligt at downlaode applikationer til videoforsinkelse, bevægelsesanalyse og ikke mindst diverse tracking-værktøjer, som kan hjælpe med at holde styr på kroppens fysiske formåen. Det kender de fleste i form af Endomondo eller FitBit, som måler og lagrer bl.a. hastighed, puls, distance og kalorieforbrænding; alt sammen data, der på samme måder som billeder og film kan deles online.

Samme mekanisme

De helt små børn er (endnu) ikke optagede af tracking-trenden. Det er derimod deres større søskende og forældre. Men det er samme socio-tekniske mekanisme, som gælder både billeder, videooptagelser og tracking af bevægelse: Den teknologiske udvikling ændrer vores måde at lære, lege og være sammen på, og det skaber en medieret idrætsoplevelse, hvor online og offline-aktivitet smelter sammen.

Social anerkendelse og kontrol

Der ligger naturligvis også en motivationsfaktor i form af indbygget social anerkendelse - eller kontrol – når man smider sig selv på nettet. Når et spring eller trick uploades, næres forventninger om at nogen liker, deler eller at nogen i det mindste ser det.

Nådesløs kamp

Tendensen med at dele og like har medført diskussion af, hvorvidt sociale medier forfører børn og unge i en nådesløs positioneringskamp, hvor like-hunting fører til konstant online-afhængighed i frygten for at gå glip af noget; en tilstand kaldet FOMO (Fear Of Missing Out). I samme ombæring tilskrives Facebook, Instagram og YouTube skylden for anoreksi, udbredt kropsfiksering, overdreven træning og dårligt selvværd hos især den unge del af befolkningen.

Viden om mediernes betydning

Der er uden tvivl negative og alvorlige konsekvenser, som delvist kan tilskrives udviklingen i digitale og sociale medier. Derfor er det også vigtigt, at vi netop sætter os ind i, hvad børn og unge gør med medierne i de forskellige situationer, hvordan mulighederne er, og hvilke udfordringer, vi skal forsøge at arbejde med.

F2F samvær

Det er for simpelt at forstå medier som passiviserende og fremmedgørende i modsætning til de reelt sociale og aktiverende f2f (ansigt til ansigt) samværsformer. Verden er ny, og medieret nærvær er ikke mindre nærværende for børn og unge anno 2015.

Når vi er sammen til idræt, giver udbredelsen af små indbyggede kameraer i vores forskellige devices en masse muligheder, som kan anvendes kreativt og konstruktivt, når det gælder både fastholdelse, motivation, relationer, anerkendelse og læring.

Forrest i digital dannelse

Her er det vigtigt, at instruktører og ledere går forrest med det gode eksempel, der understøtter digital dannelse, så vi på baggrund af fælles ansvarlighed skaber en sund kultur om brug af medier. Det kan f.eks. være i forhold til:

• hvornår mobilen er tændt/slukket
• sprogbrug i en Facebookgruppe
• opslag af billeder på Instagram

Tanken er ikke at forherlige brugen af medier eller at fordømme reaktionære holdninger. Det er en opfordring til at forsøge at forstå på de præmisser børn og unge er til stede på i deres fritidsliv i dag.

Det handler om at se udfordringer og muligheder og være med til at sætte dagsordenen for en kritisk, konstruktiv og kreativ kommunikationsform. Og det skal vi som forældre, foreningsledere, trænere, pædagoger og lærere være med til at udfolde.