Facilitetsdatabasen giver dig overblik

Et kig i facilitetsdatabasen kan hjælpe dig med afgørende argumenter, hvis du skal forhandle med kommunen om at bygge nye idrætsfaciliteter. Databasen viser blandt andet, hvor mange borgere der må deles om hver bane eller hal i dit område.

Kunstgræsbaner, idrætshaller og svømmeanlæg, i alt 15 aktivitetstyper og mange flere underkategorier, er samlet i facilitetsdatabasen.dk Foto: Jens Astrup

Facilitetsdatabasen

Facilitetsdatabasen er landsdækkende og omfatter lige nu cirka 11.000 private, offentligt ejede og selvejende idrætsfaciliteter inden for 15 facilitetstyper med en række underkategorier.

Kun faciliteter, der er dedikeret til idræt og er helt eller delvist åbne for offentligheden, er talt med.

Databasen opdateres løbende, og derfor kan data skifte fra dag til dag. Husk derfor at sætte dato på udtræk.

Alle må downloade, bearbejde og formidle data fra Facilitetsdatabasen. Det gøres let ved at downloade oplysningerne i et excelark.

Idrættens Analyseinstitut og Lokale og Anlægsfonden står bag Facilitetsdatabasen.

Hvor mange kunstgræsbaner er der i din kommune?

Hvor stort et område skal hver udendørs tennisbane i kommunen tiltrække folk fra?

Og hvor mange borgere må deles om hver svømmehal?

Svarene finder du i Facilitetsdatabasen. Her er oplysninger om 15 forskellige typer af idrætsfaciliteter: Store og små haller, fodboldbaner fordelt på grus, kunstgræs og græs, svømmeanlæg, badmintonhaller, skøjtehaller, rideanlæg, golfanlæg og meget mere. Data er aktuelle og opdateres hele tiden.

Databasen kan give dig et overblik, som du kan bruge, hvis din forening for eksempel har planer om at søge kommunen om nye faciliteter. Eller hvis du skal deltage i en debat med bestyrelsen for det lokale idrætsanlæg om, hvilke haller eller baner der skal istandsættes.

Et eksempel: Kunstgræsbaner i Randers Kommune

Facilitetsdatabasen viser for eksempel, at der i skrivende stund (maj 2018) er registreret fire kunstgræsbaner i Randers Kommune, og de ligger i eller nær Randers by. Man kan også se, at borgere, der bor i området mellem Randers, Hobro og Viborg, må køre et stykke vej for at finde en kunstgræsbane.

Søgeresultaterne kan vises på tre forskellige måder: På et kort, et heat-map og som tabel. Klikker man på tabelvisningen, viser det sig, at der i Randers Kommune er cirka 24.500 indbyggere pr. kunstgræsbane. Men i nabokommunen Viborg er der kun 9.500. Gennemsnittet for Region Midtjylland er cirka 17.700. Måske interessante oplysninger for en fodboldklub, der ønsker sig en kunstgræsbane i yderkanten af Randers Kommune.

Samtidig kan man se forholdet mellem kommunens areal og antallet af baner, altså km2 pr. bane. I Randers Kommune hører der 187 km2 til hver bane, i Viborg Kommune 140,9. Men i den nordlige nabokommune Mariagerfjord er der hele 359 km2 pr. kunstgræsbane. Det fortæller, at de to baner i Hobro og Hadsund har et stort opland. Interessante tal for fodboldklubber i dét område.

Sådan bruges Facilitetsdatabasen

Når du kommer ind på facilitetsdatabasen.dk, er danmarkskortet tomt, og du skal vælge, hvad du vil søge på.

Brug de tre knapper i den blå bjælke: Regioner/kommuner, facilitetstype, ejer-/driftsformer. Eller lav en fritekstsøgning i feltet til højre.

Vælg fx din kommune + svømmeanlæg. Under svømmeanlæg kan du vælge mellem 25 m bassiner, 50 m bassiner og ’andre svømmeanlæg’. Denne underinddeling finder du på mange facilitetstyper. Hvis du kun mærker ’svømmeanlæg’ af, vises det samlede tal for alle tre underkategorier. Mærker du en underkategori af, vises kun den.

Resultaterne af din søgning kan du dels se på danmarkskortet, dels følge i boksen til højre, hvor du også ser landsstatistikken. Prøv også at se søgningen i de to andre visninger: Som heatmap og som tabel. Du finder knapperne øverst til venstre på danmarkskortet.

Du kan få flere ideer til, hvordan du kan bruge Facilitetsdatabasen i brugervejledningen