Hvad skal jeg med endnu en opvisningsdragt i kunststof?

• Debatindlægget er skrevet af Lotte Gaarskjær Brandt, gymnast.

"Hold nu op, hvor har jeg set meget flot gymnastik i foråret. 14 gange har jeg været afsted til hel- og halvdagsarrangementer med mit eget hold og med min datters efterskole. Jeg har også set mange flotte gymnastikdragter, og det er det, der får mig til at skrive denne kommentar.

Jeg er 52 år og har gået til opvisningsgymnastik de seneste syv år. Jeg har nu fire forskellige dragter i kunststof: sort uden ærmer, sort med ærmer, en irgrøn, en bordeauxfarvet plus et skørt, som jeg nok aldrig får brugt igen. Gang selv op med antal sæsoner for jer selv eller jeres børn.

For mig at se, er gymnastikkens brug-og-smid-væk-kultur med skiftende sæsoners dragter i kunststof helt ude af trit med tidens tendenser om genbrug, upcycling og tøjbytte. 

Traditioner i nye, gamle klæder

Tekstil er den fjerdestørste klimasynder i Vesten. Ifølge en artikel af Thomas Aagaard i Zetland 17. februar 2022 er især tøj af blandingsprodukter vanskeligt at genanvende. Læs selv den skræmmende artikel om vestens overforbrug ”Behold din hullede hættetrøje. Ghana er ved at drukne i vores ubrugelige genbrugstøj.”

For nylig hørte jeg, at der allerede er produceret tøj nok i verden til alle de næste 25 år. Derfor står det tilbage at ønske sig, at gymnastik- og sportsverdenen griber i egen barm og kommer med på tidens miljøtendenser. 

Der er helt sikkert mange gode begrundelser for at stille op i opvisningsdragter, der kun bruges i én sæson. Folk vil sige, at det er en del af gymnastikkulturen. Jeg siger, at det er det blevet, men det har det ikke altid været. Næste årsag kunne være, at opvisningerne har nyt tema hvert år. Men det kan man vel vise på andre måder end med opvisningsdragter, som selvfølgelig er en del af gymnastikkens udtryk? Det udtryk kunne nemt vises i genbrugsdragter, i gymnasternes eget sportstøj eller med et redskab.

Andre vil sige, at man kan bruge dragten til træning bagefter, men meget få af os kan lide at træne i opvisningsdragter, og børn og unge vokser jo ud af dragterne. Et andet argument ville være, at vi køber en smart bluse eller nederdel til dragten, som vi kan bruge hen over sommeren. Men hvem har nogensinde brugt den T-shirt, skjorte eller skørt, der nu var med til dette års opvisning hen over den følgende sommer? Næppe ret mange. 

Lad os få gang i genbrugs- og byttetanken

Her kommer den gode historie: Min efterskole Salling Efterskole (dengang Salling Ungdomsskole, elev 1985 – 1987) havde 10 store papkasser med røde gymnastikdragter i tykt stof med skolens logo på. Hvis man som elev var nogenlunde heldig, fik man en i sin egen størrelse. Jeg tror, at dragterne var ca. 20 år gamle. Vi elever afskyede dragterne, men som jeg kan høre på nutidens efterskoleelever, har det vist mere med aldersgruppen at gøre end dragterne. Også i dag er teenagerne utilfredse med pasform, farve, osv. På min efterskoledragt sprang den mørnede elastik i halsudskæringen desværre i bussen mellem Jebjerg og Roslev på vej til en opvisning. Det blev den mest mindeværdige opvisning i min efterskoletid. 

I år var det skønt at se DGI-Østjyllands REP-hold med hørskjorte og hørbukser sat sammen med deres egen blazer og sportstop. Her var der i det mindste et håb om, at man kunne bruge tøjet bagefter.

Gudenådalens Efterskole havde skjorter og shorts på i hørlignende kvalitet, vist nok 48 % bomuld og 25 % hør. Men løstsiddende og bløde og dermed med en mulighed for genanvendelse bagefter.  

Uden at vide helt præcist, hvad der sker, når man lægger sine nærmest ubrugte opvisningsdragter til genbrug, vil jeg antage, at det er nemmere at genanvende bomuld og hørmaterialer end blandingstekstiler. Om ikke andet kan bomuldstøj brændes. En del blandingsprodukter smelter bare, da de ikke kan skilles ad og genanvendes.

Allerbedst ville det jo være, hvis man havde en byttebørs.  

Allersidst en personlig hilsen og hyldest til holdet GYS87, som vi ser hvert år til vinterstævnet på Viborg Idrætshøjskole. De har haft den samme dragt siden 2017. Her er det gymnastikken, energien og smilet, der er i fokus. Med andre ord kan man mærke pulsen. Ja, her møder man magien."