DGI’s råd til en effektiv samværspolitik

En samværspolitik er ofte en uddybning og konkretisering af en forenings værdier. For hvad er det egentligt man mener, når man i foreningens vedtægter har skrevet, at foreningen bygger på værdier som ”ansvarlighed, respekt, glæden ved idrætten og sjov”?

Er det ok, at der bliver drukket øl i omklædningsrummet efter kampen? Er det ok, at en træner tager en enkelt deltager fra et hold med ud og se en kamp i en anden by? Og er det ok, at der bliver taget billeder af sjov i omklædningsrummet og lagt på holdets lukkede Facebook-side, så længe ingen er nøgne på dem?

Lene Klindt, der er projektleder hos DGI og rådgiver foreninger om børneattester og samværspolitikker, siger: 

”Samværspolitikker er et stærkt redskab, når der opstår situationer, der ligger i en gråzone mellem det, der er helt ok og en glidebane over mod noget, som alle er enige om, ikke er ok.”

Lene Klindt peger blandet andet på det problematiske i, at en træner og en udøver tager på ture sammen eller kommunikerer med hinanden via private medier som sms og messenger.

”Det kan være helt uskyldigt og venskabeligt, men det er typisk sådan, at de sørgelige sager med overgreb mod børn begynder. Derfor er der mange foreninger, som i deres samværspolitik definerer, at en voksen træner aldrig er alene med et mindreårigt medlem – hverken fysisk eller når de kommunikerer. På den måde opstår der hverken en glidebane eller misforståelser,” siger Lene Klindt.

En god samværspolitik beskytter både trænere og udøvere      

En velformuleret samværspolitik gør det tydeligere for både medlemmer, trænere og ledelse, hvad foreningen forventer af dem. Den kan udrydde mange misforståelser, som ellers kan give anledning til dårlig stemning og konflikter i en forening.

”Især i forhold til nye og unge trænere, skal foreninger være opmærksomme på deres ansvar. De skal have nogle klare retningslinjer at forholde sig til, så de får succes med deres indsats,” siger Lene Klindt. 

Hun har hørt om flere uheldige eksempler.

”Oftest skyldes det blot, at unge trænere ikke helt har forstået deres rolle og ikke haft den nødvendige modenhed til at overveje, hvordan deres opførsel og idéer kan opleves af andre.”

Lene Klindt anbefaler, at en samværspolitik forholder sig til:

• Optagelse og brug af billeder – må der tages billeder til træning, i omklædningsrummet og til kampe? Og hvor må de offentliggøres henne?
• Brug af sociale medier – også på de lukkede grupper, som holdene selv administrerer.
• Kommunikation mellem medlemmer, trænere og ledelse. Skal der eksempelvis altid være to voksne involveret?
• Omgangstone i foreningen – er det eksempelvis ok med øge- og kælenavne? Hvor meget kan man tillade sig at skælde ud, når man kommer bagud i en kamp?
• Omgangsform – hvordan er man sammen med børn i omklædningsrum og på ture? Et det ok at tage et barn, der skal trøstes, op på skødet og give knus?
• Alkohol, stoffer og rygning – Må der drikkes alkohol i forbindelse med træning? Må man møde beruset op i hallen? Må trænere stå og ryge udenfor hallen? Skal man bortvises, hvis der er mistanke om, at nogen har taget stoffer?
• Hvordan kan og skal foreningens værdier komme til udtryk i dagligdagen?
• Hvor ofte indhentes der børneattester på foreningens trænere?

Skriv og opdater samværspolitikken sammen med medlemmer og trænere

Forudsætningen for at få succes med en samværspolitik er, at den bliver brugt aktivt i foreningen, så alle medlemmer, trænere og ledere kender samværspolitikken, og at den altid er opdateret.

”Fordi samværspolitikker typisk tager sig af de emner, hvor der kan være flere rigtige svar, og hvor det kan være forskellige opfattelser og misforståelser, kan de være svære at gøre færdige en gang for alle,” siger Lene Klindt.

Nye situationer kan give anledning til nye behov.

”Derfor er det en fordel at opdatere samværspolitikken med mellemrum. Eksempelvis en gang om året i forbindelse med et arrangement for foreningens frivillige. Det er også med til at skabe ejerskab, at samværspolitikken kan ændres, når der er behov for det,” siger Lene Klindt og minder om, at krænkelse er en subjektiv oplevelse, så det, den ene synes er sjovt, er måske krænkende for den anden. Og når der hele tiden kommer nye medlemmer og trænere til i foreningerne, er det også vigtigt hele tiden at justere forventningerne til hinanden.