DGI Midtjylland

Styrken ligger i fællesskabet. Derfor samarbejder vi med foreninger, kommuner og eksterne samarbejdspartnere om at få danskerne ud i naturen og ind på banerne. Børn og seniorer, begyndere og rutinerede.

Har du gejsten?

Vi hjælper dig med at fylde træningstasken med redskaber, så du kan styrke din forening og udvikle dig som leder med et bredt udbud af kurser og uddannelser.

Sammen skaber vi en målrettet indsats hvad enten du drømmer om at gøre foreningen mere professionel, gøre den til lokalsamfundets samlingssted eller styrke fællesskabet – vi tilpasser vores tilbud til netop din forening.

Fakta

  • DGI er Danmarks næststørste idrætsorganisation med flere end 1,5 millioner medlemmer.
  • I mere end 150 år har DGI arbejdet tæt sammen med foreningerne om at gøre danskerne mere aktive.
  • DGI Midtjylland er en landsdelsforening under DGI. Landsdelsforeningen dækker fem midtjyske kommuner: Herning, Ikast-Brande, Silkeborg, Viborg og Skive.
  • Ca. 500 foreninger er medlem af DGI Midtjylland og det samlede medlemstal er på ca. 127.000 personer.

Vi tror på, at du bliver stærkere og mere motiveret af at dyrke idræt i et fællesskab, og DGI's aktiviteter spænder over mange forskellige idrætsgrene. Fra street soccer til svømning, fra håndbold til gymnastik, fra badminton til løb.

DGI arbejder på at få så mange danskere som muligt til at dyrke idræt - helst i forening. 

Vi tror nemlig på, at du bliver stærkere af at dyrke idræt i et fællesskab, og sammen med vores mange medlemsforeninger og frivillige gør vi en forskel. For samfundet. For idrætten. For dig.