En gymnastisk julehilsen fra de varme lande

I øjeblikket befinder seks Storkøbenhavnske gymnaster sig i Uruguay, hvor de sammen med resten af DGI Verdensholdet spreder bevægelsesglæde og fællesskab til hele verden gennem gymnastik.

I bagagen har Albert, Julie, Pernille, Zakarias, Sabrina og Mikkel en baggrund i blandt andet Gladsaxe IF, Valby IF og PI-gymnastik. Gennem Verdensholdet får de nu mulighed for at opleve verden gennem et gymnastikfællesskab - en mulighed de ikke havde haft, hvis det ikke var for deres opvækst i gymnastikforeningerne.

”Foreningslivet har haft en kæmpe betydning. Uden det var vi ikke endt på verdensholdet.” fortæller de, og uddyber: ”Her har vi brugt store dele af vores barndom og ungdom og har lært vigtige færdigheder. Både som udøver på hold og som instruktør. De mange timer i foreningslivet har været et springbræt til at udøve gymnastik på et højt plan. På vejen har det givet oplevelser for livet og unikke venskaber. Det har været med til at forme en som menneske.”  

Nu deler de seks unge gymnaster ud af alt det bedste fra foreningslivet til resten af verden, og giver idræt og bevægelse tilbage til folk, der længe har måtte undvære det i en hverdag med Covid-19. Pandemien har naturligvis gjort Verdensholdets rejse mere uforudsigelig, men med al sandsynlighed fejrer de jul i Thailand, hvorefter de fortsætter deres rejse videre ud i verden, inden de vender næsen hjem igen til foråret. 

Du kan opleve DGI Verdensholdet d. 29. maj på Frederiksberg. Billetter kan kan købes her

Glædelig Jul (1).png