Kendte og ukendte idrætter gav sved på panden til Gadeidrætsfestivalen
Hundredvis af gæster var fredag draget til Slagteriet, hvor god mad, lokale foreninger og mas-ser af gadeidræt smeltede sammen og gjorde gav Holstebro Gadeidrætsfestivalen.
Fredag eftermiddag åbnede Slagteriet dørene til Gadeidrætsfestivalen, hvor en række foreninger stod klar til at tage godt imod de nysgerrige gæster, som lagde vejen forbi den nedlagte slagterigrund på Struervej i Holstebro.
Her kunne de prøve et væld af idrætter i de rå omgivelser, som Slagteriet byder på, eller blot nyde festivalstemningen, som vejret var med til at fremme.
Festivalen tiltrak især mange børn og unge, som havde et overflødighedshorn af idrætter, foreninger og aktiviteter at vælge imellem. Og når der skulle pustes ud mellem streetfodbold og skating var der nok af hyggelige kroge at vælge imellem. Hvad skulle nu prøves?
Udstillingsvindue for lokale foreninger
En række lokale foreninger stod for at gøre udvalget af aktiviteter mangfoldigt og vise, hvad Holstebro og omegn også byder på.
Skateforeningen Hal 19 viste deres hjemmebane i en af Slagteriets haller frem for de nysgerrige gæster. Ligeså har Jotar Hirti hjemme i de rå rammer på Struervej, og de stod for dagens historiske indslag ved at give gæsterne indsigt i traditionel vikingekamp. I kampsportsgenren fremviste også klubben Randori også en lokal mulighed for at gå til jiu jitsu.
I Vestjysk Parkour- og Boulderklub egne lokaler fik gæsterne lov til at prøve kræfter med klatring. Tidligere på dagen gav Hobby Horse Club Holstebro kæphestene frit løb på slagterigrunden, mens Vestjysk Orienteringsklub gav en smagsprøve på orienteringsløb.
Holstebro Show- og Danseforening omdannede det hårde underlag til dansegulv og fik ligesom resten af foreningerne vist sig flot frem for festivalgæsterne.
Idrætter som du kender dem med et twist
Som supplement til foreningernes aktiviteter stillede DGI Vestjylland op med en række idrætter, som mange nok har stiftet bekendtskab med – men ikke i denne form.
En oppustelig fodboldbane gav deltagerne chancen for at dyste i streetfodbold mens badmintonhallen blev skiftet ud med en af Slagteriets haller.
Slagteriet stillede deres basketbane og bordtennisborde til fri afbenyttelse, og sammen med foreningernes og DGI Vestjyllands aktiviteter havde
Corona udskød Gadeidrætsfestivalen
Egentlig skulle Gadeidrætsfestivalen være afholdt i efteråret 2020, men grundet corona måtte de tre hovedarrangører, Slagteriet, Holstebro Kommune og DGI Vestjylland udskyde festlighederne til dette efterår.
Ansvarlig for festivalen for DGI Vestjylland var Andreea Oprea, og hun var yderst tilfreds med hvordan dagen forløb:
”Jeg er så glad for, at vi nu endelig får lov til at afvikle Gadeidrætsfestivalen efter et års forsinkelse. Og det er skønt at se, hvordan folk afprøver idrætter, som de måske ikke engang vidste, at man kunne finde i Holstebro”.
Har din forening lyst til at være med til et projekt eller et event? Tag fat i os og hør om mulighederne for samarbejde.