Forladt og forvokset – frivillighær fra No skabte nyt liv

Tomme fodboldbaner og et buskads bestående af ukrudt. No Sogneforening og byens indbyggere så potentiale til et område, der summer af liv – og det skabte de!

Frivillighed kender ingen alder - i No hjalp alle til med at skabe et paradis af natur og leg. Foto: Michael Mulbjerg

Når man står på p-pladsen ved sognehuset i No og kigger ud over området, som gemmer sig bag den gamle skole, så er det svært at tro, at der for få år siden ikke var andet end nogle forladte fodboldbaner og natur, der var blevet overladt lidt for meget til sig selv.

I dag byder området på et hav af aktiviteter: disc golf, fodboldgolf, tarzanbane, legeplads, svævebane, grillhytte, kælkebakke, lange stisystemer og mere til! Den gamle fodboldbane er blevet indskrænket til en syvmandsbane, som huser intense opgør efter skoletid for byens børn. Alt står skarpt, takket være en flok lokale seniorer.

Men hvordan er No, en by med 251 indbyggere, endt med at have faciliteter til leg og bevægelse, som større byer må kigge misundeligt efter?

450.000 kr. var første skridt

Ideerne til parken blev skubbet i gang af Ringkøbing-Skjern Kommune. For nogle år siden meddelte kommunen, at vedligeholdelsen af græstæppet på de forladte fodboldbaner overgik til sogneforeningen. Hvad skulle man gøre ved en 11-mandsbane og flere 7-mandsbaner, som aldrig blev brugt?

På et fælles møde i byen, bød byens borgere ind med et væld af ideer til, hvad området skulle kunne. Brainstormen bragte mange ideer frem i lyset, men det var i foråret 2020, at de blev forvandlet til planer.

Pengene er kun en lille del af projektet. Det store arbejde udføres af de mange frivillige. Foto: Michael MulbjergPengene er kun en lille del af projektet. Det store arbejde udføres af de mange frivillige. Foto: Michael Mulbjerg

En gruppe fra sogneforeningen og det lokale børnehus’ forældrebestyrelse gik sammen for at finde ud af, hvordan planerne kunne føres ud i livet. Ét af gruppens medlemmer er Michael Mulbjerg, som satte ord på opstarten af projektet:

”Under første coronanedlukning gik jeg og lavede mad heromme (i sognehuset, red.) som folk kunne komme og hente. Så kom jeg til at snakke med en af dem fra gruppen, Sara, om ikke der skulle ske et eller andet – jeg ved ikke, om vi gik og kedede os lidt. Og så blev vi enige om at lave en gruppe, så vi kunne få ført noget af det ud i livet.”

”Så begyndte vi ligeså stille at søge nogle fonde, og så ramte vi den bare – så det var fedt!”

Landdistriktspuljen, Ringkøbing Landbobank, Nordea-Fonden, DIF og DGI’s Foreningspulje, lokale sponsorer og sogneforeningen selv gav alle midler til projektet. Det samlede budget løb op i cirka 450.000 kr., men det var kun startskuddet. Det var de frivillige kræfter, som er skyld i, at børn og familier fra No, Vestjylland og endda Tyskland(!) har løbet, leget og grint i No.

Frivilligheden er vejen til fællesskab i No

Med kun 251 indbyggere og lidt dertil uden for byskiltet udgjorde de mange frivillige i projektet en stor del af områdets borgere. Ung som gammel gav en hånd med – fra skolebørnene i Hee til 91-årige Kaj, som var med til at lave disc golf-banen.

En af dem som har været med fra start, er Anna Viftrup Kvist, som er formand for forældrebestyrelsen for byens børnehus. Hun beskriver sig selv som tilflytter på niende år, og for hende var frivilligheden vejen ind til fællesskabet i byen.

”Når man kommer en eller to gange (som frivillig hjælp, red.), lærer du hurtigt nogle at kende i byen. De første par år havde vi ingenting med No at gøre, men så fik vi børn, og så hjalp man til, og pludselig snakker man med en hel masse.”

Hun fortæller, at de mange frivillige byder ind med det de kan – lige fra at bage kage til at stille landbrugsmaskiner til rådighed. Forplejning spiller også en vigtig rolle. Her skal frivilligheden være hyggelig og social – og så er der lidt arbejde ind imellem.

Det har sine fordele at bo på landet. De frivillige troppede op med maskiner, som normalt er dyre at leje. Foto: Michael MulbjergDet har sine fordele at bo på landet. De frivillige troppede op med maskiner, som normalt er dyre at leje. Foto: Michael Mulbjerg

”Jeg ville nok lyve, hvis jeg sagde, at det var pisse træls”

Parken står flot og selv efter flere timer, kan man stadig finde nye ting at give sig til. No Sogneforening og gruppen bag parken er dog ikke færdige. De vil gerne tilføje mere endnu, og der bliver hele tiden arbejdet på nye tanker.

Det foreløbige resultat er Michael Muldbjerg dog stadig meget tilfreds med. Da vi spørger om, hvordan det er at stå med en park, som har løftet lokalområdet og sat No på landkortet svarer han afdæmpet med et glimt i øjet:

”Jeg ville nok lyve, hvis jeg sagde, at det var pisse træls.”

Har du selv lyst til at besøge No, finder du parken på Lybækvej 14, 6950 bag sognehuset og børnehuset.