Vingstedkurset er uddannelse og "once in a lifetime"-oplevelse i ét
Astrid Nordlyng fik kuldegysninger, da hun blev tilbudt at komme på Vingstedkurset 2016. Så meget betyder anerkendelsen for de unge gymnaster, der får chancen for at komme med.
Musikken pumper højt i gymnastiksalen på Vandel Efterskole ved Vejle. 80 unge mennesker fylder gulvet, og i forreste række står 15-årige Astrid Nordlyng fra Lemvig Gymnastik Forening. Hendes bevægelser er skarpe, og selvom sveden driver griner hun over hele hovedet - med god grund.
Det er onsdag formiddag i uge 30, og hun og resten af gymnasterne er igang med "Vingsteddansen". De er på Vingstedkurset 2016, og for mange af dem er det gymnastiklivets hidtil største oplevelse.
"Jeg fik at vide, at jeg kom med for to måneder siden, og jeg blev helt vildt glad. Jeg fik helt kuldegysninger, og da jeg kom i skole dagen efter, skulle jeg jo bare hen til mine gymnastikveninder og fortælle det med det samme. Jeg skulle nærmest fortælle det til alle," fortæller Astrid Nordlyng i en frugtpause.
Skulderklap til unge instruktører
Vingstedkurset er kursus og gymnastikcamp i ét. Det er fem dages rytme og koreografi, spring og modtageteknik, sjov, ballade og leg - og der er ikke fri tilmelding. Vingstedkurset er en anerkendelse. Og du kan kun komme med én gang.
Deltagerne er alle mellem 14 og 17 år, og de er blevet indstillet til kurset af deres forening, fordi de har udmærket sig; som dygtige gymnaster med god energi, men for langt de flestes vedkommende også som engagerede hjælpeinstruktører, der yder en særlig indsats i foreningen.
På den måde får vi en trickle down-effekt fra det ypperste inden for gymnastikken i DGI til de unge mennesker, som er vores, gymnastikkens og foreningernes fremtid
Anne Hviid, instruktør og kursusleder på Vingstedkurset
"Formålet med Vingstedkurset er at give de unge et skulderklap for deres indsats. Vi vil gerne give dem en særlig gymnastikoplevelse, både hvad angår deres personlige udvikling som gymnaster, men også i forhold til instruktørrollen," siger Anne Hviid, som er instruktør og kursusleder på Vingstedkurset.
Hun deltog selv på Vingstedkurset i 2003, blev instruktør på kurset i 2012 og føjede "kursusleder" til titlen året efter.
"Jeg kan lige så tydeligt huske, de mennesker jeg selv mødte, og den måde vi var sammen på. Der var en særlig energi i de fælles interesser, og den måde vi gik til tingene på. Instruktørerne var helt vildt fjollede, og der var en frihed imellem dem og os, og en uhøjtidelighed i den måde vi var sammen på alle sammen," fortæller Anne Hviid.
Gymnastiknetværk og gymnastikkens grundsten
Efter Vingsteddans og frugtpause går gymnasterne på Vingstedkurset hver til sit. Ét hold sætter fokus på modtageteknik i springsalen, mens Astrid Nordlyng og det andet hold laver koreografiøvelser i den store sal.
Pigerne går sammen to-og-to, derefter fire-og-fire. De arbejder sammen og på en halv time har holdene udviklet hver deres serie, som de viser for hinanden. Og det er netop formålet med øvelsen.
Morder-leg og challenge-trøje
På Vingstedkurset skal deltagerne rystes godt og grundigt sammen. Og det skal gå stærkt.
Derfor bor alle på værelse med én, de ikke kender, og i spisesalen må der ikke efterlades tomme stole mellem hinanden.
Og så leger de en masse fællesskabslege. Gymnasterne har blandt andet en "challenge-trøje", og der render efter sigende tre "mordere" rundt iblandt dem.
Challengetrøjen er en original DGI Verdensholdstrøje. Man vinder trøjen ved at udfordre den gymnast eller inistruktør, som allerede har den. Det kan være en udfordring om at tage flest armbøjninger, men man må udfordre i alt.
Én pige vandt den for eksempel fra en instruktør ved at udfordre ham i at lave den flotteste franske fletning.
Når trøjen er vundet, må man skrive sit navn på, og den som har trøjen når Vingstedkurset slutter må tage den med hjem.
Morder-legen handler om at få gymnasterne til at holde sammen.
Første dag blev tre hemmelige "mordere" udnævnt. I løbet ad kurset er det deres opgave at "dræbe" de elever, der ikke er sikre.
Man er kun sikker, hvis man går tre-og-tre sammen. Eller flere. Er man færre, kan morderen fange én, og så kommer man på "dødslisten".
Derfor skal alle også holde øje med hinanden for at spotte morderen. Og hver aften holder de retssag for at afgøre, om nogen har opført sig åbenlyst morderisk nok til at komme i fængsel.
Ved ugens udgang skulle alle gerne gå tre-og-tre (eller flere) sammen. Og de tre mordere bør være fanget.
"Det vigtigste er, at de kan lære af hinanden. De møder nogle ligesindede; nogle andre unge mennesker, som er frivillige, som gerne vil gøre noget i foreningen. Og det er vigtigt, at vi bidrager til, at det vigtige ved gymnastikken er glæden ved bevægelse og det at være en del af et gymnastikhold. For hvis ikke fællesskabet og energien er til stede, hvor skulle energien til at lave de store spring så komme fra?," spørger Anne Hviid retorisk.
"Energien kommer fra hinanden," svarer hun.
Men Vingestekurset er også et kursus. Og deltagerne skal udvikle sig undervejs; som gymnaster og som instruktører.
"Vi har deltagere fra både store og små foreninger, og vi oplever, at alle kommer med et stort kendskab til gymnastikken. Men vi vil gerne bidrage til, at de ved, hvorfor vi gør, som vi gør. Vi vil gerne give dem indblik i, hvad grundstenene i gymnastikken er," forklarer Anne Hviid.
Derfor bliver koreografiøvelsen også fulgt op af en snak om, hvad der var sjovt, nemt, svært eller spændende.
"Det handler om gymnasterne," understreger Anne Hviid overfor holdet.
Undervejs på kurset holder instruktørerne foredrag om alt fra, hvordan de bruger gymnastikpyramiden til at opbygge niveauet til træning, over skadesforebyggelse til foreningslære. På den måde bliver gymnasterne på Vingstedkurset klædt på til at møde alle de udfordringer, der kan møde dem, når de selv er instruktører. Og det er noget, de unge gymnaster tager til sig.
"Jeg kan helt klart bruge det, at man skal pakke tingene ind i noget sjovt. Jeg har problemer med at få mine børn til at lave styrke, og her har jeg fået nogle idéer til, hvordan jeg laver en leg ud af det," fortæller Astrid Nordlyng.
Hun er hjælpeinstruktør på et hold for 2.-3. klasseselever til hverdag.
En smag på DGI Verdensholdet
Langt de fleste foreninger indstiller kun en enkelt gymnast til Vingstedkurset om året. Dermed er de fleste gymnaster 'alene' afsted - ligesom på DGI Verdensholdet.
Og faktisk er der en tæt sammenhæng.
"Det har altid kun været verdensholdsgymnaster, som har underviser her," fortæller Anne Hviid og fortsætter:
"På den måde får vi en trickle down effekt fra det ypperste inden for gymnastikken i DGI til de unge mennesker, som er vores, gymnastikkens og foreningernes fremtid."
Og det er med til at motivere og inspirere deltagerne til mere.
"De har en helt anden måde at undervise på. De kan spejle ting og sætte billeder på helt vildt hurtigt. Så de er virkelig gode til at gøre, at man fornemmer, hvordan man skal bevæge sig," fortæller Astrid Nordlyng om sine instruktører.
"Jeg tror, jeg er mere stræbende efter REP-hold nu. Det kunne være fedt at komme på nu – eller på Verdensholdet – fordi jeg nu har set, hvor dygtige man kan blive," slutter hun.