Derfor skal du prioritere målvogtertræning på dit håndboldhold

“Hvis du lige har haft en redning, og alle folk klapper af dig og synes, det var godt gået.”

Det er det allerbedste ved at stå på mål, hvis du spørger 13-årige Mathilde Ellerbæk Haue. Hun spiller håndbold i den midtjyske håndboldklub VRI og har gjort det i omkring fem år. Hun fandt hurtigt sin plads på banen som holdets målvogter, fordi det var den position på banen, hun følte sig bedst til.

Til den daglige træning oplever hun, hvordan specifikke målvogterøvelser er med til at gøre hende endnu bedre i målet.

Jeg lærer at koordinere mine bevægelser og samtidig øver mig i at blive hurtig på fødderne

Mathilde Ellerbæk Haue, målvogter, 13 år

“Vi laver for eksempel noget stigetræning, hvor jeg lærer at koordinere mine bevægelser og samtidig øver mig i at blive hurtig på fødderne. Jeg øver mig også i at lave udfald og split, så jeg bliver bedre til det,” siger Mathilde Ellerbæk Haue.

Den slags øvelser bliver der for eksempel tid til, når der kun skal bruges én målvogter i de andre spilleres øvelser. Og hun kan mærke, at de specifikke målvogterøvelser er med til at udvikle hende - også selvom det ikke fylder meget i den daglige håndboldtræning.

“Som målvogtere kan vi jo godt “nøjes” med at lave de øvelser, som de andre spillere laver, fordi der øver vi os jo stadig i at stå på mål. Men det er lidt noget andet, når det er træning specifikt for os målvogtere. Det giver bare noget ekstra,” siger Mathilde Ellerbæk Haue.

Håndboldtrænere kan mangle viden om målvogtertræning

Mads Andersen stillede sig for første gang på målvogterpositionen på håndboldbanen lidt tidligere end Mathilde Ellerbæk Haue. Han var omkring de seks år. I dag er han 25 år, og han har de sidst syv år arbejdet som håndboldtræner, hvor han har specialiseret sig i målvogtertræning.

“Jeg oplever, at mange håndboldtrænere er berøringsangste over for at træne målvogtere, fordi de ikke helt ved, hvordan de skal gribe det an,” siger Mads Andersen.

En mulig forklaring kan ifølge Mads Andersen måske være, at det er et fåtal af håndboldtrænere, der har en baggrund som målvogtere. Og samtidig er målvogterens kernekomptencer meget anderledes end resten af holdets. 

Man har jo nogle andre bevægemønstre som målvogter i forhold til de andre spillere på banen

Mads Andersen, målvogtertræner

“Det er langt fra alle håndboldtrænere, der ved, hvad det kræver at stå i målet. Man har jo nogle andre bevægemønstre som målvogter i forhold til de andre spillere på banen,” siger Mads Andersen.

De bevægemønstre handler blandt andet om målvogterens basisstilling i målet, hvordan hun holder armene og bevæger sig til siden. Det handler om at træne smidighed, så målvogteren kan lave stabile hofteoptræk. Og samtidig skal målvogteren for eksempel vide, hvilket ben hun skal angribe på for at kunne følge med en fløjspiller i sit indhop. 

Alle øvelser kan gører til relevante målvogterøvelser

På grund af manglende viden kan det være svært at integrere målvogtertræning i den daglige håndboldtræning. Et eksempel er klassiske kaste-gribe-øvelser, som fylder meget til mange håndboldtræninger. Og selvfølgelig skal målvogteren også kunne kaste og gribe en bold, men hvor mange bolde griber en målvogter reelt, spørger Mads Andersen.

“Ingen. Men i al vores kaste-tekniske træning lægger vi en aflevering til målvogteren lige på. Hvorfor ikke i stedet trille bolden til målvogteren? For i virkeligheden samler en målvogter jo mange flere bolde op fra gulvet, end hun griber,” siger Mads Andersen.

I stedet for at lave en traditionel kaste-gribe-øvelse kan målvogterens del af øvelsen for eksempel være, at hun i stedet for at gribe bolden skal parere den i jorden. Med en lille variation bliver kaste-gribe-øvelsen pludselig også en relevant målvogterøvelse.

“På den måde kan man nemt integrere målvogtertræning i sin daglige håndboldtræning med nogle små tips og tricks til øvelser,” siger Mads Andersen.