Derfor skal I træne fællesskabet på jeres håndboldhold

“Fællesskab er ligesom et ægteskab. Hvis vi ikke gør noget for det, så bliver det ren rutine.”

Ordene kommer fra Anders Peter Hansen - i håndboldkredse bedre kendt som AP. Han er uddannet lærer og har haft med håndbold at gøre, siden han var 12 år gammel. Først som spiller, derefter som træner. Udover det har han igennem 10 år været DGI-konsulent, og så er han sammen med kollegaen Anne Jørgensen idémand bag et spritnyt kursus kaldet “Træn Fællesskabet”, som DGI tilbyder fra 2018.

“Når man har været træner gennem mange år, så kommer ambitionerne til at være på nogle andre planer end bare at vinde hver søndag. Og jeg synes, det kunne være spændende at arbejde med, hvordan man kan træne fællesskabet på håndboldhold og i klubberne,” siger AP. 

For som han siger: Selvom det er selve idrætten, der lokker folk til de lokale idrætsforeninger, så er det ikke nødvendigvis det, der får dem til at blive det.

“Det er fællesskabet, der er med til at få folk til at blive i klubberne. Det er det, der fastholder dem både til både sporten og til foreningerne. Og fællesskabet bliver næsten altid nævnt i festtaler, til årsfester og sæsonafslutninger rundt i klubberne. Men sjældent er det noget, man gør en aktiv indsats for at udvikle," siger AP.

Fællesskab giver mulighed for at spejle sig

Faktisk oplever han, at fællesskabet i mange klubber er noget, der bliver taget for givet. Det er noget, der automatisk er der, fordi vi er et hold i en klub.

“Der bliver jo nærmest ikke lavet omklædningsrum i de nye idrætsfaciliteter mere. Folk kommer i deres træningstøj, laver deres aktivitet, og så kører de hjem i træningstøjet igen. Det der med at klæde om sammen er ikke et samvær, vi ser særlig mange steder længere,” siger AP. 

Det er fællesskabet, der er med til at få folk til at blive i klubberne. Det er det, der fastholder dem både til både sporten og til foreningerne

Anders Peter Hansen, idémand bag kurset “Træn Fællesskabet”

Det er ærgerligt, synes han. For det er netop i det samvær og i fællesskabet, man får mulighed for at spejle sig i andre. En ting, der er særligt vigtigt for de unge håndboldspillere.

“Især i 13-15 års alderen sammenligner man sig meget med hinanden. Og der er det jo for eksempel i omklædningsrummet, at de unge mennesker kan lære, at vi alle ser forskellige ud. I stedet for at de sammenligner sig med dem, de ser på for eksempel YouTube,” siger AP. 

Og det ér muligt at gøre noget godt for fællesskabet på sit hold. Det kan trænes ligesom målskud, finter og systemer kan. Og det er blandt andet det, som AP håber at sætte fokus på med det nye kursus.

“Nu har vi rejst problemstillingen, og så håber jeg, at det er noget, folk vil være opmærksomme på,” siger han.

Øvelser sætter fokus på kommunikation og kropslighed

Målet med det spritnye kursus “Træn Fællesskabet” er at ruste trænere til at træne selve holdet og ikke kun håndbold. Her kommer man som træner sammen med sit hold blandt andet til at arbejde med at forventningsafstemme, at styrke såvel spiller til spiller-relationer som træner til spiller-relationer. Derudover sætter kurset fokus på, hvordan man som træner kan få sine spillere til at reflektere over deres egne roller på holdet.

Alt sammen elementer, som i sidste ende vil træne holdets fællesskab. Det gøres gennem forskellige øvelser, der både sætter fokus på kommunikation og kropslighed. Kursusmaterialet kommer i en kuffert, der blandt andet rummer nogle specielle kompetencekort. Hvert kort rummer et bestemt udsagn, som skal åbne op for at tale om, hvad man både har nemt og svært ved på håndboldbanen.

“Der kan for eksempel stå ‘jeg kan lave underhåndsskud’, og så kan man vælge kort til hinanden på holdet. Man kan eventuelt gå to og to sammen og snakke om valgene af kort til hinanden,” siger AP. 

Det er en positiv bivirkning, at jo stærkere fællesskabet er på holdet, jo bedre bliver spillet også

Anders Peter Hansen, idémand bag kurset "Træn Fællesskabet"

En anden øvelse sætter fokus på spillernes forskellige usikkerheder og lærer dem at sætte ord på deres følelser. For eksempel kan der på et kort blive stillet et spørgsmål, som handler om, hvordan man har det, når man skal til stævne.

“Bliver man nervøs, glæder man sig, eller bliver man usikker på sig selv? Her skal man igen gå to-og-to sammen og trække kort, og så kan man løbende snakke med hinanden om, hvorfor man har det sådan. Og på den måde får spillerne åbnet mere op over for hinanden,” siger AP. 

Et stærkt fællesskab mærkes også på banen

“Træn Fællesskabet” henvender sig til håndboldtrænere med hold i alle aldre. Og med kurset får man som træner en række redskaber med sig, som kan hjælpe med at starte træningen af fællesskabet på sit hold.

I sidste ende vil det styrkede fællesskab betyde, at der bliver en større sammenhængskraft på holdet - og det vil give flere af spillerne lyst til at blive i håndboldverdenen.

“Du har ikke lyst til at stoppe til håndbold, fordi du går sammen med nogen, som du har det rigtig godt sammen med. Spillerne får mere lyst til at blive i fællesskabet, fordi de får nogen at sammenligne sig med og støtte sig op af,” siger AP. 

Men det er ikke kun ren socialt, fællesskabet kan gøre en forskel. Det gør det også på banen.

“Det er en positiv bivirkning, at jo stærkere fællesskabet er på holdet, jo bedre bliver spillet også. Det er meget firkantet sat op, men de hold, som klarer sig godt, er de hold, hvor der er en stor fælles forståelse for hinanden, for hierarkiet og for hinandens roller," siger AP.