Halv arm ingen hindring
Håndboldspilleren Sanne Hansen med halvanden arm har aldrig mærket begrænsninger.
Sanne Hansen spiller håndbold med halvanden arm. Hun har gjort det i 20 år og nyder de sjove øjeblikke, som da en dommer viste hende ud i to minutter for at have skubbet en modspiller i ryggen med to hænder.
”Dommer, det kan jeg da ikke få… jeg kan kun spille med én arm. Og så vidste han ikke ligge, hvad han skulle sige,” fortæller hun om de skægge situationer, der kan opstå på banen.
Den 25-årige kvinde fra Jyndevad Boldklub er født med halvanden arm. Det vil sige, at hendes venstre arm stopper lige under albuen, men det har aldrig hindret hende i at spille håndbold i den lokale forening eller at ride ringridning, siden hun var fem år.
”Det er ganske uproblematisk for mig, og jeg har aldrig mærket noget til begrænsninger hverken i mig selv eller fra andre i klubben,” konstaterer hun.
En klar identitet
Opvokset i den lokale hal er Sanne Hansen nærmest født med en bold i hånden, bogstaveligt talt i ental. Hun har kun halvanden arm, men er alligevel altid gået til den på håndboldbanen i Jyndevad.
Så kan jeg jo skubbe modstanderen i ryggen med min armstump
Sanne Hansen, håndboldspiller
I dag spiller hun på klubbens serie 1-hold, blandt andet sammen med sin mor på 48, to kusiner og en veninde.
”Jeg ville jo aldrig stille mig ind på en bane, hvis ikke jeg kunne spille,” understreger hun.
Sanne Hansen har aldrig kendt til andre vilkår, og hun har aldrig oplevet sig selv som handicappet. Kun hvis hun ser sig selv på video, så studser hun over det et øjeblik.
”Siden jeg blev født, har jeg skulle lære at klare alt med halvanden arm. Det var den identitet, der blev skabt for mig, og så har alle i Rens jo altid kendt mig, som jeg er,” fortæller hun.
Enkle justeringer
Hendes forældre har aldrig nusset om hende, fordi hun var handicappet. De inddrog hende i alt, der skulle laves.
Ellers tror hun ikke, at hun havde spillet håndbold eller redet hest.
”Jeg mærker kun til den manglende arm på banen, når vi skal skifte bold til venstre hånd eller lave armbøjninger. Til det sidste bruger jeg bare en medicinbold i stedet”, siger hun om den praktiske side af håndboldtræningen.
Engang spurgte en ny træner hende, hvordan han skulle tage hensyn til hende, og hun svarede ’det skal du ikke, jeg spiller på lige fod med alle de andre’ og så var det emne overstået.
”Min svage side på banen er forsvaret, hvor jeg er for langsom og tung. Men så kan jeg jo skubbe modstanderen i ryggen med min armstump,” griner hun.
På spørgsmålet om hun nogensinde har overvejet at dyrke idræt i en handicapidrætsforening, er svaret et klart nej.
”Hvorfor skulle jeg det, når jeg fungerer så godt i min egen klub. Især når vi i samfundet taler så meget om at inkludere i det, der kaldes ’normalsamfundet’,” slår hun fast.