Hundesport i DGI

Hundesport i DGI handler om samvær, samarbejde og respekt for hunden. Og det skal være sjovt - både som deltager og tilskuer.

Vil du gerne tættere på din hund? Og nyder I begge hundetræning og nye udfordringer? Så er hundesport noget for dig.

Er du hundeejer synes du sikkert også, at det er rigtig rart, at din hund kommer når du kalder, og kan gå pænt i snor. Hvis du træner med din hund, bliver hverdagen som hundeejer lettere, og du får mest mulig glæde ud af livet som hundeejer.

Agility, Rally og konkurrencer

Hundesport består af flere discipliner. En af dem er Agility, og navnet kan løst oversættes til rask, kvik, hurtig og smidig - du skal føre din hund så hurtigt som muligt gennem de forhindringer banen består af. Og I skal undgå fejl. Kerneværdierne er samvær, samarbejde og respekt for hunden, og det skal altid være sjovt at gå på banen.

Rally minder om agility, men her er fokus mere på lydighedsøvelser som fx sit, dæk, vendinger, spring, tunnel og mange andre samarbejdsøvelser. Rally foregår på en bane, bestående af skilte der viser lydighedsøvelser som I skal udføre. Der er flere forskellige niveauer fra begynder til øvet.

Se mulighederne for at deltage i stævner og turneringer her på siden og hvilke spændende arrangementer der foregår i nærheden af dig.

Hvornår kan I begynde til hundetræning?

Din hvalp er klar til hundetræning fra fire til otte-måneders-alderen, og I kan konkurrere fra hunden er 18 måneder. Du kan dyrke hundesport med sunde og raske hunde i alle størrelser og aldre, og du selv får masser af frisk luft og lidt sved på panden. Find din lokale klub og kom i gang med træningen.

Tag på kursus og lær mere

Drømmer du om at blive instruktør, eller vil du bare gerne udvide din horisont som hundeejer, hjælper vi med inspiration, udvikling og høj kvalitet i uddannelse og kurser, uanset hvilket niveau du er på.

DGI har foreninger over hele landet med dygtige instruktører, og der er også plads til dig. Find din nærmeste forening her.

Har din forening lyst til at afholde stævner, turneringer og kurser hjælper DGI Hundesport gerne din forening med at komme i gang - i dag!