Vær med, når fremtiden for DGI Kano, kajak & SUP skal formes

DGI Kano, kajak & SUP skal have en idrætsledelse. Den skal vælges på en onlineidrætskonference 30. september 2021

Stadig flere finder glæde ved at bevæge sig til vands – om det er i kano, kajak eller på SUP-board. Og i modsætning til mange andre idrætsgrene, der blev hårdt ramt af coronarestriktioner, har DGI Kano, kajak & SUP faktisk haft medlemsfremgang de seneste år.

For at understøtte den positive udvikling inden for idrætten og for at styrke medlemsdemokratiet skal DGI Kano, kajak & SUP nu have en valgt idrætsledelse. Idrætsledelsen skal bestå af 3-5 medlemmer og en formand og skal vælges på en onlineidrætskonference for DGI Kano, kajak og SUP den 30. september 2021.

Alle DGI’s landsdelsforeninger og medlemsforeninger med aktiviteter inden for kano, kajak og SUP kan opstille kandidater til idrætsledelsen og deltage i idrætskonferencen.

Idrætsledelsen får til opgave at lægge strategi for kano, kajak & SUP i DGI, lave handlingsplan og prioritere de tildelte økonomiske midler i tæt samarbejde med ansatte i DGI Storstrømmen, der har det administrative ansvar for idrætten.

Du kan læse mere om idrætsledelsen for DGI Kano, kajak & SUP her og tilmelde dig her.

Dagsorden for idrætskonferencen findes her.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte idrætskonsulent Christian Moestrup Andersen på mail cma@dgi.dk eller telefon 2893 2403