Royal Run slår rekord: Danmarks største 10 kilometer-løb
Med 10.125 tilmeldte har Royal Run slået rekord og får Danmarks største 10 km-løb i København/Frederiksberg.
Royal Run er løbet, hvor H.K.H Kronprinsen markerer sin 50 års fødselsdag og inviterer danskerne til at løbe med i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København/Frederiksberg den 21. maj 2018 (2. pinsedag)
Siden Royal Run åbnede for tilmelding den 1. november har interessen fra danskerne været stor, på bare 16 dage har løbet fået 23.127 antal tilmeldinger i hele landet, og i København og på Frederiksberg, hvor der kan være det højeste antal løbere, er der altså nået en rekord.
For at slå rekorden skulle antallet af tilmeldte løbere i 10 km-kategorien nå over 10.120 løbere, som var det antal tilmeldte løbere, der i 1993 løb Eventyrløbet i Odense.
Også stor interesse for den korte distance
”Vi har naturligvis været spændte på, om vi stod alene med begejstringen for det, som venter den 21. maj næste år, eller om omgivelserne havde det ligesom os."
Fakta om Royal Run
- Dato: Mandag den 21. maj 2018 (2. pinsedag)
- Distancer: One mile (1,609 km) og 10 km
- Tilmelding: På royalrun.dk fra onsdag den 1. november 2017
- Deltagergebyr: One mile: 75 kr. – 10 km: 250 kr.
- Lokale arrangører for Royal Run i de fem byer:
Aalborg Kommune, Aalborg Atletik og Motion og DGI Nordjylland
Aarhus Kommune og Aarhus 1900
Esbjerg Kommune og Esbjerg Atletik og Motion
Odense Kommune og Odense Atletik/OGF
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og SPARTA Atletik og Motion - Kontakt: Charlotte Brix Andersen, kommunikationschef i Danmarks Idrætsforbund (DIF): 40 35 34 31
"Det, at vi allerede nu har så mange tilmeldinger, tyder jo på, at vi står foran en meget speciel begivenhed med fem byer. De kommer især til at sætte deres eget præg på en fantastisk og enestående begivenhed”, siger Jakob Larsen, direktør i Dansk Atletik Forbund.
Udover 10 km-distancen, kan danskerne også melde sig til at løbe One mile-distancen (1,609 km), og også dér har der været stor interesse med 7.223 tilmeldte på landsplan.
Tilmeld dig inden 27. november og få en t-shirt
Selvom Jakob Larsen er yderst tilfreds med det høje antal tilmeldte, minder han om, at der stadig er plads til mange flere:
Vi har planlagt rammerne og ruterne således, at der alle steder er plads til mange flere, så selv om vi allerede nu har over 20.000 deltagere, så er der fortsat plads til mange flere
Jakob Larsen, direktør, Dansk Atletik Forbund
"Vi har da både håb og forventning om, at når løbsdagen kommer, så vil vi på landsplan kunne levere en fantastisk fødselsdagshilsen fra rekordmange deltagere”.
Tilmelding er åben frem til løbsdagen den 21. maj 2018, og tilmelder man sig inden 27. november, får man en Royal Run t-shirt med, når man køber sit startnummer.
Læs mere på royalrun.dk