Foreninger med sundhedsfremme skal belønnes
Forebyggelseskommissionen vil øremærke statslige og kommunale midler til idrætsforeninger, der arbejder målrettet med sundhedsinitiativer. Det er et af syv anbefalinger for øget fysisk aktivitet, som kommissonen lancerer i sin rapport "Vi kan leve længere og sundere". Rapporten rummer i alt 52 anbefalinger for folkesundheden

Foto: Arkivfoto: Ole Risbjerg Pedersen / Mediasyd
Idrætsforeninger, der vil arbejde med sundhedsfremme, skal kunne modtage øremærkede offentlige midler, mener Forebyggelseskommissionen
En idrætsforening, der allerede arbejder med eller ønsker at arbejde med sundhedsfremmende aktiviteter for særlige grupper, bør modtage en mindre, øremærket andel af kommunale og statslige støttekroner.
Det er et af de mest markante forslag til at øge fysisk aktivitet, som Forebyggelseskommissionen bringer i sin netop offentliggjorte rapport.
Kommissionen bringer i alt syv anbefalinger til at fremme fysisk aktivitet i rapporten, der bringer i alt 52 anbefalinger, der skal forbedre danskernes sundhed og forlænge deres levetid med tre år.
Ud over øremærkede offentlige midler peger kommissionen blandt andet på en times idræt i skolen om dagen og mere bevægelsesfremmende kommune- og lokalplaner.
52 forslag til sundhedsfremme
Forebyggelseskommssionen har fremlagt sin rapport om en styrkelse af folkesundheden igennem øget sundhedsfremme og forebyggelse.
Målet skal være at forlænge hver dansk borgers liv med tre år.
Ud over syv anbefalinger om øget fysisk aktivitet, er de mest omdiskuterede af de i alt 52 anbefalinger forslagene om at fordoble afgiften på såvel fødevarer som tobak.
Indendørs rygning skal samtidig forbydes. Men sundhedsminister Jakob Axel Nielsen afviser at lovgive via forbud og afgiftsstigninger.
Rapporten bringer såvel 31 analyser som 52 anbefalinger til en styrket forebyggende indsats inden for kost, rygning, alkohol og motion.
Kommentar fra DGIs formand
"Enkle og gode forslag, der spiller fint sammen med Breddeidrætsudvalgets nylige rapport".
Således lyder den umiddelbare kommentar fra DGIs formand Søren Møller til Forebyggelseskommissionens rapport.
Han slår fast, at begge rapporter dokumenterer, hvor vigtig idræt og fysisk aktivitet er for folkesundheden. Han mener også, at begge rapporterer viser, i hvilken retning politikerne skal støtte initiativer.
"I Forebyggelseskommissionens rapport viser sagkundskaben, hvor vigtigt det er for borgerne at være fysisk aktive. Breddeidrætsudvalget viser, hvordan det kan gøres i sit omfattende forslagskatalog", påpeger han.
TO DGI-initiativer
Når det gælder to af de bærende anbefalinger, svarer Søren Møller, at DGI allerede har vist initiativ:
"Hvad angår øremærkede offentlige tilskud til sundhedsfremmende foreninger, har vi foreslået DIF at danne et partnerskab for arbejdet med at aktivere idrætsuvante grupper".
"Hvad angår forslaget om én times idræt i skolen, spørger vi "hvorfor ikke gå hele vejen og sige syv timer om ugen for at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefaling - sådan som Breddeidrætsudvalget gør?"
Planlægning og sundhedsfremme
Baggrunden for de syv anbefalinger for øget fysisk aktivitet er Forebyggelseskommissionens konstatering af tre evidens-baserede fakta:
- cirka 4.500 dødsfald kan hvert år henføres direkte til fysisk inaktivitet
- fysisk inaktivitet medfører i gennemsnit et tab på cirka fem leveår sammenlignet med en fysisk aktiv person
- dertil kommer syv år med nedsat livskvalitet
Af de syv anbefalinger kaldes de to regulering af love- og regelsæt:
- kommunerne fremmer hensynet til fysisk aktivitet ved udarbejdelsen af kommune- og lokalplaner. Centrale elementer vedrører fx cykelstier, rekreative og bevægelsesvenlige miljøer og idrætslegepladser
- en større del af den statslige og kommunale støtte til den foreningsbaserede idræt målrettes sundhedsfremmende aktiviteter, idet der samtidig tages hensyn til at fastholde frivillig deltagelse mv. i foreningslivet. Det store antal idrætsforeninger og den omfattende frivillige arbejdskraft giver mulighed for at engagere en stor ressource til fremme af fysisk aktivitet i foreningsregi gennem en udbygning af støttemodellen for idrætsforeningerne
Kommissionsmedlemmer
Forebyggelseskommissionen består af:
- Mette Wier, formand og direktør for Anvendt KommunalForskning
- Carsten Bjerg, koncernchef Grundfos
- Morten Grønbæk, professor, dr. med., forskningschef, Statens Institut for Folkesundhed, SDU
- Bjarne Ibsen, professor, ph.d., Syddansk Universitet.
- Bo Johansen, regionsdirektør, Region Midtjylland
- Jane Kraglund, sundhedsdirektør, Region Syddanmark
- Thomas Pallesen, professor, ph.d., Århus Universitet
- Bente Klarlund Pedersen, professor, dr. med., overlæge, Rigshospitalet og Københavns Universitet
En times idræt i skolen
Et af Forebyggelseskommissionens anbefalinger spiller sammen med en lignende anbefaling fra Breddeidrætsudvalget.
Men hvor sidstnævnte taler om syv timers idræt om ugen, foreslår kommissionen en times daglig idræt i skolen, enten i idrætstimerne, i frikvarterne eller i f.eks. biologitimer, hvor undervisningen foregår i naturen.
Anbefalingen lyder:
- børn i 0. til 10. klasse skal være fysisk aktive mindst én time dagligt i skoledagen. Mulighederne herfor varierer på tværs af klassetrin og omfatter ud over idrætstimer aktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, i SFO eller fysisk aktivitet i frikvarterer
Værdifuld motion på recept
Kommissionens peger også på Motion på Recept som et brugbart middel til at fremme fysisk aktivitet blandt borgere med livsstilssygdomme.
I rapporten siges direkte, at:
"Der er evidens for, at Motion på Recept afgrænset som struktureret og superviseret fysisk træning har effekt på sygdomsrelaterede symptomer hos personer, der befinder sig i specifikke risikotilstande, fx forhøjet blodtryk og insulinresistens".
Derfor skal Motion på Recept målrettes og tilbydes borgere med disse diagnoser for sygdomme, hvor der er evidens for en sundhedseffekt.
Generelle opfordringer
Forebyggelseskommssionen fremlægger yderligere tre anbefalinger, der fremstår mere generelle end forslagene til idræt i skoletiden, bevægelse i byplanlægningen og økonomisk støtte til sundhedsfremmende idrætsforeninger:
- aktiv transport til og fra skole fremmes i samarbejde mellem forældre og skoler
- ungdomsuddannelserne bør etablere fleksible motionstilbud, der er afpasset elevgruppens motionsbehov
- det generelle kendskab til motionsanbefalingerne skal øges gennem kampagner og målrettes inaktive grupper
Opdateret 22. april 2009 Af Steen BilleEjer: Kommunikationsafdelingen