Idræt kan bidrage til udvikling

Idræt bør ikke længere ses som et velegnet redskab til at skabe udvikling i lokalsamfund i typisk Afrika og Stillehavet. Idræt bør blot være ét af flere redskaber til at skabe den udviklingsproces.

Så klart slog Anne Kirstine Soltvedt det fast på en konference om idræts- og udviklingsinitiativer i København.

Som ansat i afdelingen for internationalt arbejde og bistandsarbejde i det norske idrætsforbund NIF talte hun om den ændring, der er sket i opfattelsen af idræt som middel til udvikling.

"I Norge startede vi i sin tid med at sende en container fyldt med idrætsudstyr til et afrikansk land. men vi opdagede snart, at det gav store problemer, når folk begyndte at slås om indholdet. I dag ser vi anderledes på udviklingsarbejdet", siger hun og tilføjer:

"Hvor vi dengang havde travlt med at informere om vores hjælp, ved vi i dag, at de lokale unge ikke møder op, hvis vi putter for mange lege, for meget information og for meget uddannelsesarbejde ind i træningen".

"I stedet bør vi skabe en arena, hvor vi og de unge kan mødes til træning over en lang periode. Og kun hvor der er andre initiativer i gang med at skabe udvikling i lokalsamfundet".

Træning og uddannelse i ét

Engang forsøgte bl.a.Norge at lave udviklingsarbejde med en containerfuld idrætsudstyr. I dag handler det i stedet om at medskabe unge med mere selvtillid og handlekraft i lokalsamfundet.

"Lad mig fortælle om Florence fra Zambia, 14 år, gravid og smidt ud hjemmefra.".

"Hun kom fast på fodboldbanen og fandt dér gode rollemodeller i form af trænerne. Når hun var til træning og siden blev træner, nåede de også at vejlede hende om risikoen for hiv og aids. Sådan skal elementerne spille sammen i dag".

Eller som 13-årige Sandra fra Livingstone i Zambia erklærede:

"Jeg kommer ikke til træningsbanen for at lære om hiv og aids, men for at spille netball".

Anne Kirstine Soltvedt ser her en styrke i idrætten:

"I idrætten kan de afprøve grænserne for hvor de må røre andre, og hvor andre må røre dem. Det lærer de automatisk ved at være sammen på en bane og de kan accepterer at gøre det på den måde i dén sammenhæng", siger hun.

Et konkret partnerskab

Et idrætsprojekt kan bidrage til udvikling, men den kan ikke fastholde de unge, hvis ikke en række forudsætninger er opfyldt, slår Anne Kirstine Soltvedt fast.

Arbejdet med idræt skal foregå i et partnerskab, der kræver:

• der skal være gode trænere og evt. kampdommere til stede
• der skal findes en klub- og lokalsamfundsstruktur, som det kan virke i
• den lokale struktur skal bygge på et national struktur for idrætslivet, hvis der skal komme resultater
• netværket mellem partnerne især lokalt skal aktivt
• arbejdet skal bygge på et koncept a la NIFs legebaserede "Kicking aids out"