Knap 300 spiller indendørsmesterskab
Lørdag og søndag den 7-8. januar afholder DGI Sydøstjylland og Den Jyske Sparekasse indefodboldstævne i Råruphallen.
Den Jyske Sparekasse Cup 2012 er en fornyet udgave af de traditionsrige Bjerre-Herred mesterskaber og det er stadig kun foreninger fra området, som kan deltage.

Fra sidste års stævne
Som noget nyt har BGI Akademiet fået lov til at deltage med 4 hold i stævnet, hvilket bidrager yderligere til det lokale præg ved stævnerne.
Weekendens stævne er for voksenrækkerne:
U18 drenge, senior (herrer/damer), old boys, senior old boys og veteran.
I hver række spilles der først puljekampe og derefter de afgørende finalerunder. Her afgøres det hvilken forening, der har ”håneretten” over de andre det næste års tid.
DGI Sydøstjylland og Den Jyske Sparekasse
Arrangørerne uddeler vandrepokaler til de bedste hold i hver række og dermed håber vi det traditionsrige omkring stævnerne fastholdes som en fast begivenhed for foreningerne.
Kontakt:
Peter B. Kristensen,
DGI Sydøstjylland,
tlf. 21 19 33 21
Der er 42 hold tilmeldt, som svarer til ca. 290 spillere, og vi forventer at Råruphallen bliver fyldt til bristepunktet med mange tilskuere.
Den 10-11. marts 2012 er der igen Den Jyske Sparekasse Cup i Råruphallen, men denne gang for børne- og ungdomshold.