Unge presses af kropsidealer

Blandt 3000 adspurgte unge i alderen 18-25 år, svarer 10,9 procent, at de enten er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop.

Fire gange så mange unge, der er utilfredse med deres krop, svarer, at de har lav eller meget lav selvtillid som unge, der er tilfredse med deres krop.

Desuden svarer dobbelt så mange unge, der er utilfredse med deres krop, at de føler, at de har et dårligt eller meget dårligt liv end unge, som er tilfredse med deres krop.

Det fremgår af en ny undersøgelsen som CEFU, Center for Ungdomsforskning, har offentliggjort på en konference om udsatte unge.

Individualisering presser

Jens Christian Nielsen, forsker ved CEFU og medskribent på bogen "Den svære ungdom" forklarer de unges selverklærede mistrivsel med ordene:

"Som eksperterne udtaler i bogen er individualiseringen blandt unge taget til i den unge generation".

"Det betyder blandt andet, at godt 11 procent af de unge, vi har spurgt, ofte føler, at de holdes uden for. De føler sig isolerede og savner ofte nogle at være sammen med".

Hans kollega Niels Ulrik Sørensen tilføjer:

"Vi ser også en øget tendens til, at man som ung skal være en succes, man skal lykkes. Og det presser mange af de unge til at være på en måde de måske ikke vil være på, selv om de har megen viden om mekanismerne bag f.eks. det rette udseende eller om porno".

Idealkroppen er en ung krop

Unges færden i og holdning til foreningslivet indgår hverken i CEFUs undersøgelse eller i bogen "Den svære ungdom". Men i omtalen af spiseforstyrrelser nævner Maja på 17 år selv ordet motion.

I et interview med forskerne siger hun:

"Hvis jeg ikke dyrker motion, føler jeg, at jeg skal kaste op, når jeg spiser. Jeg har haft det et halvt års tid. Jeg skal nok selv få det ordnet, men lige nu har jeg ikke overskud. Så jeg må bare gå ud og knække mig, når jeg har spist. Jeg stopper med det, når jeg igen får tid til at dyrke motion, men lige nu har jeg det bare travlt i gymnasiet".

I bogen  udtaler Thomas Johansson, professor i socialpsykologi ved Göteborgs Universitet, at nutidens ungdomskultur og kropskultur ikke er til at skille ad.

"De unge udgør simpelthen omdrejningspunktet i vor tids kropskultur. Ikke bare er tidens idealkrop modelleret over den unge krop. Kropskulturen henvender sig primært også til de unge, der mere end nogen anden aldersgruppe har taget idealkroppen til sig".

En evig utilfredshed

Ifølge Thomas Johansson læser nutidens unge til en masse viden om kroppen i magasiner.

"De ved, hvad man bør spise og ikke spise. De ved, hvor man bør træne og ikke træner - og så træner de på livet løs i fitnesscentrene".

Det mener han både er godt og dårligt for de unge.

"Det er jo godt at træne. Det er godt at passe på sit helbred og så er det vel heller ikke dårligt i sig selv at se godt ud".

"På den anden side spreder der sig en utilfredshed med kroppen blandt de unge. De føler sig ikke tilstrækkeligt pæne, de vil gerne tabe sig nogle kilo. Så der føler en indstilling til kroppen, jeg kalder "utilfredshedens logik", fordi de synes, at kroppen altid kan blive lidt slankere, lidt hårdere".

Med den jagt på idealkroppen følger en evig utilfredshed.
 
"De unge finder konstant fejl ved sig selv og de frygter at miste det de har opbygget. Så de bliver ikke mere tilfredse af at knokle derudad. Snarere tværtimod", siger han.
  

Seks tip til dialog

To tendenser præger nutidens unge, står det klart efter en CEFU-konference om udsatte unge:

På den ene side er sociale relationer og personlige netværk i centrum for ungdomslivet

På den anden side møder mange unge omgivelsernes forventning til, at de selv påtager sig ansvaret for deres egen sociale trivsel samt for etablering af  netværk. Det kan skabe sårbarhed og frygt for ensomhed hos mange unge.

På konferencen blev seks punkter nævnt som midler til at komme i dialog med unge i gråzonen, også dem i idrætsforeningerne:

• skab en dialog med de unge om ungdomslivs krav og udfordringer bl.a. succes
• få de unge til at debattere kropsidealer og få dem til at udvikle forslag til at håndtere tidens pres for at se ud på en bestemt måde
• fokusér på at ruste alle unge til at kunne tackle de svære skift i ungdomslivet
• fokusér på den sociale integration og kvaliteten af unges relationer
• vær opmærksom på unge, der aldrig deltager i sociale sammenhænge
• vær opmærksom på, om de unge har andre unge eller voksnetil at snakke med, hvis de føler behov for det