Motion og fællesskab sender flere i arbejde i Hillerød

Vi ved alle sammen, at motion forebygger en lang række livsstilssygdomme ligesom motion i foreningsregi kan være forbundet med fællesskaber, livskvalitet og sundhed.

Men kan motion og fællesskaber også være en vej til et arbejde for grupper, der ellers er langt fra arbejdsmarkedet? Det er teorien i Hillerød Kommune, der med projektet 'Bevægelse til arbejde' går nye veje med en gruppe borgere, der ind til nu har stået mere i jobkøen end i kantinekøen.

Det virker

Målgruppen for projektet, der ultimativt sigter mod at få kvinderne i job, er indvandrerkvinder med hovedsagelig mellemøstlig baggrund i alderen 30-64 år. Kvinderne har kun meget sparsom uddannelse og mangler dermed faglige kompetencer til at udføre mange jobs og har også manglende danskkundskaber.

Kombineret med et ofte lille socialt netværk betyder det, at kvinderne har en tendens til at isolere sig.

”Det her er en meget stigmatiseret gruppe, som der ikke er blevet taget hånd om i mange år. Men vi må bare konstatere, at projektet er det rigtige at gøre. For det virker,” siger Thomas Elong (V), formand for Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget i Hillerød Kommune og henviser til, at 19 af kvinderne ved udgangen af august måned enten var kommet i fuldtidsbeskæftigelse eller under uddannelse ligesom yderligere fem af kvinderne har opnået løntimer og er beskæftiget på deltid.

Og Thomas Elong er ikke i tvivl om, hvad der har været den udløsende faktor for succesen:

”Ordet er jo fællesskab! Når kvinderne bliver sat sammen og kan konstatere, at de ikke er de eneste, der står i den her situation, så kan de lære af hinanden på trods af vidt forskellige baggrunde. Så når de deler deres succeshistorier, så giver det bare noget andet end når de ellers ganske udmærkede sagsbehandlere på kommunen siger, at det er en god idé at gøre sådan eller sådan,” siger Thomas Elong.

Lige linje til kernen

Projektet er lavet i samarbejde med DGI Nordsjælland, der har stået for motionsaktiviteterne ligesom kvinderne også skal besøge idrætsforeninger som en del af projektet.

I tanken kan der virke til at være langt fra gymnastikforening eller fodboldklub til jobcentret og ord som aktivitetsparat. Og det er faktisk netop en del af pointen med DGI’s involvering:

”I DGI er vi ikke tætte på beskæftigelsesindsatser eller diskussioner om jobparathed. Vi ved til gengæld en hel masse om aktive fællesskaber. Vi kan med andre ord mere, når vi samarbejder mellem DGI og kommune,” siger Jacob Krarup, afdelingsleder, Projekt og Udvikling ved DGI Nordsjælland.

”Vi tror på, at alle vokser ved at være en del af aktive fællesskaber. Derfor er vi også glade for at bidrage med netop fællesskabet og bevægelsen til 'Bevægelse til arbejde',” siger Jacob Krarup og understreger, hvorfor der faktisk går en lige linje til kernen af DGI, når idrætsorganisationen involverer sig i et projekt som Bevægelse til arbejde:

”Der er tale om en gruppe af kvinder, der ofte kan være langt væk fra det at dyrke motion eller være en del af foreningslivet i Danmark. Men når vi i DGI siger, at bevægelse og foreningsidrætten er for alle, så mener vi det. Og derfor rækker vi også meget gerne ud til de grupper, der ikke af sig selv finder ned i håndboldklubben hver tirsdag og torsdag,” siger Jacob Krarup.

Ting at arbejde videre med

Bevægelse til arbejde er blevet til på baggrund af en puljebevilling på fire mio. kroner fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Hvorvidt projektet skal fortsætte når første hold har færdiggjort sit forløb er endnu for tidligt at spå om – men der er under alle omstændigheder gode ting at arbejde videre med, lyder fra Thomas Elong:

”Jo bedre vi bliver til det her jo mindre bliver gruppen af potentielle deltagere jo. Men det skal vi evaluere på og se, om der eventuelt er andre grupper, der kunne have glæde af et lignende projekt,” siger udvalgsformanden.